• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malmömässan

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Malmömässan, Malmømessen, svensk messe- og kongrescenter, grundlagt 2012 i Malmø af Artexis Nordic, der i Sverige tillige driver Kistamässan i Stockholm. Malmömässan er det tredje i rækken af messecentre i byen, men byens messetraditioner går tilbage til 1914 og afholdelsen af den såkaldte Baltiska Utställningen, hvor et af de mange trækplastre var Bjergrutsjebanen.

I 1965 blev 50-året for denne begivenhed markeret med indvielse af Malmøs første egentlige messecenter, i dag benævnt Stadionmässan, der blev bygget i det idrætsområde, som også omfatter Malmö Stadion.

I 1994 etableredes ny messehal i en tidligere monteringshal fra 1974 på det nedlagte Kockums Værft, og denne hal, der nogle år også havde fungeret som samlehal for bilfabrikken Saab, forblev messehal frem til 2010.

Malmömässan ligger i 2012 i et nyopført bygningskompleks i forstaden Hyllie, tæt ved Øresundsforbindelsens landfæste, og har multiarenaen Malmö Arena som nabo. Messen råder over en hal på 14.000 m2 og et konferencecenter med mødelokaler for op til 650 personer.

Se også Malmø.

Malmömässans hjemmeside

Malmömässan - infrastruktur
Lufthavn Københavns Lufthavn Kastrup
Malmö Sturup Lufthavn
25 km
29 km
Motorvej E6/E20 2,5 km
Parkering Betalingsparkering 1500 pladser
Jernbane Malmö C 6 km
Lokalbane Hyllie Station 0,3 km
Bus Flere ruter fra Hyllie Station 0,3 km

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit