• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paris Porte de Versailles

Oprindelig forfatter Johannes Lundstrøm Seneste forfatter Redaktionen

Paris Porte de Versailles, fransk messe- og kongrescenter, grundlagt 1923 i Paris.

Paris Porte de Versailles var indtil 2010 Paris og Frankrigs største messe- og kongrescenter, men eftersom det var placeret på en grund tæt på byens centrum, hvor der ikke var yderligere udvidelsesmuligheder, måtte det efterfølgende vige pladsen for messecenteret Paris Nord Villepente.

Paris Porte de Versaille består i 2012 af otte haller med et samlet areal på 220.000 m2 samt mødelokaler, bl.a. to auditorier til henholdsvis 253 og 470 personer.

Paris Porte de Versailles drives sammen med ni andre messe-, kongres- og eventsteder i den franske hovedstad af organisationen VIPARIS.

Se også Paris og VIPARIS.

VIPARIS' hjemmeside

Paris Porte de Versailles - infrastruktur
Lufthavne

Aéroport Charles de Gaulle

Aéroport de Paris Orly

34 km

15 km

Motorvej Boulevard Périférique/E5 Direkte
Parkering Betalingsparkering 4470 pladser
Jernbane 12 - Porte de Versailles Hovedindgang
Sporvogn 2.3 - Porte de Versailles Hovedindgang