hjemmeindustri

Historie

I Danmark var uldbinderiet i Jylland med Hammerum Herred som kerneområde et tidligt eksempel på hjemmeindustri. Det samme gælder produktionen af jydepotter på Vardeegnen og af træsko på Silkeborgegnen. Alle tre erhverv er eksempler på en typisk udvikling fra husflid over hjemmeindustri til fabriksvirksomhed.

I begyndelsen af 1900-t. omfattede hjemmeindustrien ca. 15.000 arbejdere; de var overvejende beskæftiget i herre- og dameskrædderfaget, som syersker i trikotageindustrien, overrullere i tobaksindustrien, nådlere i skotøjsindustrien eller som polerere og pakkere i forskellige fag.

Arbejdsforholdene for hjemmeindustri er søgt bedret gennem lovgivning, tidligst gennem Fabriksloven fra 1913, der i 1954 blev erstattet af Lov om almindelig arbejderbeskyttelse og i 1975 af Lov om arbejdsmiljø. Disse loves forskrifter og tilsynsregler gælder også for alt erhvervsmæssigt håndværks- og industriarbejde udført på såkaldte andenhåndsværksteder og udlejningsværksteder, dvs. værksteder, som enten er et led mellem arbejdsgivere og arbejdere eller drives i fællesskab af flere personer, der arbejder uafhængigt af hinanden. Gennem udbredelsen af bl.a. tilskærermaskiner blev hjemmeindustriens betydning igennem den første halvdel af 1900-t. på en række områder gradvis mindre. Endnu i 1950'erne var der dog fx betydelig flere hjemmesyersker end i 1990'erne, idet bl.a. den politiske situation har medført, at det er blevet konkurrencemæssigt attraktivt at flytte denne produktion til bl.a. Polen og Baltikum.

Distancearbejde

De senere års udvikling inden for it-teknikken har affødt nye muligheder for det såkaldte distance- eller fjernarbejde, der er beslægtet med hjemmeindustri, idet arbejdet udføres i arbejderens eget hjem, men dets industrielle karakter er svækket til fordel for opgaver af kontormæssig art eller egentlig konsulentvirksomhed.

Ved distancearbejde kan mange opgaver udføres på heltid, deltid eller freelance fra hjemmet eller fra særlige lokale informationsteknologiske centre. Der ses også kombinationer mht. arbejdssted, hvor arbejdstiden på hhv. arbejdspladsen og i hjemmet varierer.

Et særskilt problem er evt. manglende karrieremuligheder for den "usynlige" arbejdskraft. Den nye type arbejdspladser kan måske medvirke til en ændret kønsbalance, idet især kvinder kan have tendens til at blive presset ind i erhvervsmuligheder, der kan kombineres med børnepasning i hjemmet.

Distancearbejde må således forventes at blive genstand for regulering af arbejdsforhold som arbejdets art og omfang, arbejdstid og rådighedstidspunkter, arbejdsudstyr i hjemmet, arbejdsmiljø, forsikrings- og beskatningsforhold og datasikkerhed. Noget tyder på, at udviklingen i slutningen af 1990'erne vil medføre, at distancearbejde i fremtiden i øget grad vil blive benyttet af veluddannede, fx forskere, konsulenter og journalister, som en mulighed for fordybelse i arbejdet. Se også hobby, husflid og industri.