skomager

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Skomager. Som følge af industrialiseringen blev skomagerfaget et reparationsfag, og de vanskelige økonomiske forhold betød, at skomagerforretninger ofte var indrettet i billige lokaler. På dette fotografi af et skomagerværksted i Aalborg fra ca. 1950 bærer hele indretningen præg af fagets tilbagegang. Den ældre skomager ses i sit arbejdstøj med det store forklæde og bowlerhat. Blandt værktøjet savnes dog her den uundværlige symaskine.

skomager, håndværker, der fremstiller fodtøj af læder og tekstilmateriale.

Skomagerværksteder er i Danmark påvist allerede i vikingetidens byer. Faget nævnes i 1100-t., og skomagerne var blandt de mest talstærke håndværkergrupper i byerne. Af skomagerens redskaber kan nævnes skærefjæl og bankeblok, syl, hammer, skojern, læst og den karakteristiske halvmåneformede kniv bielmesseren. Da skomagerne selv garvede huderne, var det også nødvendigt med kar, hvor huderne blev garvet med hjælp af egebark. Undertiden garvede skomagere også for andre, og de var derfor ofte velhavende. Konkurrencen var dog med erhvervets mange udøvere hård, og skomagerne har i særlig grad rettet deres produktion mod de årlige markeder.

Der kendes mere end 50 skomagerlav, de ældste fra 1400-t., hvorfra man har bevaret skråer for skomagerne i Flensborg, Slagelse, Sønderborg og Tønder og for skomagersvendene i Odense, Roskilde og Slagelse. Lavenes prispolitik medførte et skærpet opsyn fra kongemagtens side, og i 1507 blev alle skomagerlavene for en tid ophævet, og fuld næringsfrihed indført i faget. Lavene eksisterede dog fortsat, og kongemagten forsøgte i stedet en regulering gennem udstedelse af vedtægter. Skomagernes mesterstykke var ifølge de generelle lavsartikler fra 1682 et par støvler og et par sko.

Skomagerne var den første store håndværkergruppe, der påvirkedes af den industrielle udvikling i slutningen af 1800-t., idet skofabrikker tidligt fik symaskiner, kædestingssålemaskiner og såleformspresser mv. og overtog stadig mere af skofremstillingen, mens skomagerne sad tilbage med forsåling og andre reparationsarbejder. Nu om dage får man nye såler på sko og støvler på en hælebar.

Skomageruddannelsen er siden 1991 en erhvervsuddannelse med specialerne nådler, ortopædiskomager og serviceskomager, der varer henholdsvis to år og to mdr., tre år og ni mdr. og to år og ni mdr. Se også håndværk.

Underemner

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Skomageren i Bjælkerup ved Store Heddinge omkring 1900. På skiltet står: Hans Chr. Larsen Skotøjsforretning Udsalg af færdigsyede Dame-, Herre- og Børnefodtøj. - Under skiltet hænger et udvalg af læderstøvler til salg.

© Dette billede må du ...

Skomager. Som følge af industrialiseringen blev skomagerfaget et reparationsfag, og de vanskelige økonomiske forhold betød, at skomagerforretninger ofte var indrettet i billige lokaler. På dette fotografi af et skomagerværksted i Aalborg fra ca. 1950 bærer hele indretningen præg af fagets tilbagegang. Den ældre skomager ses i sit arbejdstøj med det store forklæde og bowlerhat. Blandt værktøjet savnes dog her den uundværlige symaskine.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/12/2009
Oprindelig forfatter
Degn
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki