USA - forskning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Moderne amerikansk forskningspolitik blev skabt på grundlag af erfaringerne med store forskningsprojekter under og efter 2. Verdenskrig, fx Manhattanprojektet. Det blev anset for afgørende for en stormagt at være dominerende inden for vidensproduktion, og forskning blev derfor et afgørende satsningsområde. Dette resulterede i dannelsen af store forskningsorganisationer og føderale forskningsbevillinger til private universiteter.

Den omstændighed, at USA har en række af verdens mest velhavende universiteter og private fonde, har været med til at tiltrække ledende forskere fra hele verden. Også politiske omstændigheder fik i 1900-t. mange forskere til at fortsætte deres karriere her, bl.a. nazisternes jødeforfølgelser i Tyskland under 2. Verdenskrig og senere kommunisternes magtovertagelser i Østeuropa.

Forskningen er i dag præget af en række store universiteter, fx MIT, Stanford og Harvard, hvis velstand ofte er baseret på donationer fra rigmænd. Desuden findes en række føderalt finansierede forskningsinstitutter som Brookhaven, Los Alamos og Livermore og rumforskningsorganisationen NASA. National Institutes of Health, der hører under sundhedsministeriet, driver, finansierer og organiserer lægevidenskabelig forskning; forsvarsministeriet og energiministeriet driver store forskningsprojekter, bl.a. i samarbejde med private virksomheder, og National Science Foundation støtter grundforskningen.

Læs mere om USA.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Jørn Busch Olsen
20/08/2010
Redaktionen
01/06/2009
Oprindelig forfatter
HSJ
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki