Maria Montessori, 1870-1952, italiensk læge og pædagog. Maria Montessori udviklede et system af læremidler for mentalt handicappede børn, som siden viste sig at være velegnet også til alle andre børn. Hendes syn på opdragelse og undervisning var naturvidenskabeligt funderet, og hun fremhævede betydningen af børns selvvirksomhed og selvstændighed. Mens børnehavens stifter, Friedrich Fröbel, i 1800-t. havde sat lærerformidlet leg og fantasi i højsædet, skabte Maria Montessori nybrud i småbørnsopdragelsen ved at lade børnene opøve sanser og selvkontrol uden lærerindgriben. De veltilrettelagte omgivelser og frihed til at bruge dem blev et princip, som vandt stor international anerkendelse.
Ved slutningen af 1900-t. er Maria Montessoris systematik stadig til faglig inspiration i børnepædagogikken både internationalt og i Danmark. En betydelig samling af Montessorimaterialer findes på Montessoricentret på Københavns Pædagogseminarium.
Viser 1-1 af 1
Jeg søger oplysning vedr. Montessori skoler i Danmark. lena reith l.reith@pr-trading.dk
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki