Wolfgang Klafki

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Wolfgang Klafki, f. 1927, tysk pædagog og didaktiker, fra 1963 professor i pædagogik ved Marburg Universitet. Klafkis oprindelige udgangspunkt var den åndsvidenskabelige tradition i tysk pædagogik, der bygger på brugen af historisk-hermeneutiske metoder i den pædagogiske forskning. Han betragtes af mange som sin tids betydeligste tyske teoretiker inden for didaktik og dannelsestænkning; se dannelse. Denne side af hans produktion kommer bl.a. til udtryk i disputatsen Das pädagogische Problem des Elementaren und die Theorie der kategorialen Bildung (1957). Han når her efter en historisk analyse af tiden efter Pestalozzi frem til en skelnen mellem materiale og formale dannelsesteorier, men også til et mere normativt præget dannelsesideal, den såkaldte kategoriale dannelse, der ses som en syntese af bevidsthedsformer og kategorier, hvormed individet kan begribe sin omverden og sig selv. Det er karakteristisk for hans senere teoretiske produktion at søge den åndsvidenskabelige metode integreret med andre fremgangsmåder, fx empiriske og "kritiske" metoder i belysningen af pædagogisk-didaktiske problemer. På dette grundlag har Klafki arbejdet med opbygning af en "kritisk-konstruktiv" teori i forbindelse bl.a. med undervisningens organisation og med læseplanstænkning.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/07/2009
Oprindelig forfatter
TW-J
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki