reformpædagogik

reformpædagogik, pædagogisk bevægelse, der fra først i 1900-t. arbejdede for en ændring af den hidtidige pædagogiske praksis hen mod en mere barnecentreret og livsnær pædagogik. Undervisningens indhold skulle være underlagt barnets udvikling, der var både udgangspunkt, centrum og slutmål for personlighedsdannelsen. Viden måtte ikke udefra tvinges ind i barnet. Det at lære skulle være en aktiv proces med udgangspunkt i barnets egne erfaringer, interesser og initiativer, og undervisningen skulle være præget af demokratiske tanker om elevmedbestemmelse.

Tilskyndelsen til reformpædagogikken udgik især fra filosoffen John Deweys pædagogiske skrifter i begyndelsen af 1900-t. I 1915 grundlagdes i England New Education Fellowship, der fra 1921 var et sektionsopdelt verdensforbund. Den danske sektion, Den frie Skole, blev oprettet i 1926, fra 1940 under navnet Socialpædagogisk Forening for ny Opdragelse.

Se også dannelse, opdragelse, pædagogik og skoleforsøg.