uddannelse, I uddannelse kombineres aspekter af undervisning, dannelse og opdragelse.
Uddannelse afgrænses i forhold til undervisning ved især at beskæftige sig med det formelle uddannelsessystem, i forhold til dannelse ved især at omfatte den kompetencegivende vidensformidling og i forhold til opdragelse ved især at belyse samfundsbestemte forventninger til den enkeltes adfærd og holdninger.
I moderne betydning er der tale om uddannelse, når aktiviteten er
1) organiseret, dvs. henlagt til bestemte uddannelsesinstitutioner og indholdsmæssigt beskrevet i lovtekster og læse-, studie- eller kursusplaner;
2) systematisk, dvs. varetaget af særligt uddannede lærere;
3) kompetencegivende, dvs. at den med sin afsluttende eksamen giver adgang til bestemte erhverv eller videreuddannelser.
© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller
Uddannelse var i 1900-t. i store dele af verden, også i Danmark, præget af stærk ekspansion; således steg andelen af unge med mere end grundskoleundervisning i denne periode fra 10% til 94%. Væksten er især sket siden 1960'erne, jf. bl.a. gymnasiefrekvensen, som i første halvdel af 1900-t. steg fra 1% til 5% og i anden halvdel fra 5% til 53%. Samme mønster udviser de videregående uddannelser. Inden for de tekniske og erhvervsfaglige uddannelser har væksten i slutningen af 1900-t. dog været mere begrænset.
Uddannelser kan endvidere opdeles i primære, fx folkeskolen, sekundære, fx ungdomsuddannelser, og tertiære, dvs. videregående uddannelser, ligesom der skelnes mellem almene uddannelser og erhvervsuddannelser.
Undervisning, der ikke opfylder ovennævnte tre kriterier, betegnes ofte som non-formel undervisning, der bl.a. kan omfatte kurser udbudt af folkehøjskoler, daghøjskoler, oplysningsforbund mv.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Uddannelse var i 1900-t. i store dele af verden, også i Danmark, præget af stærk ekspansion; således steg andelen af unge med mere end grundskoleundervisning i denne periode fra 10% til 94%. Væksten er især sket siden 1960'erne, jf. bl.a. gymnasiefrekvensen, som i første halvdel af 1900-t. steg fra 1% til 5% og i anden halvdel fra 5% til 53%. Samme mønster udviser de videregående uddannelser. Inden for de tekniske og erhvervsfaglige uddannelser har væksten i slutningen af 1900-t. dog været mere begrænset.
Viser 2 af 2 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 482711.801.svg (8.81 kB) Uddannelse var i 1900-t. i store dele af verden, også i Danmark, præget af stærk ekspansion; således steg andelen af unge med mere end grundskoleundervisning i denne periode fra 10% til 94%. Væksten er især sket siden 1960'erne, jf. bl.a. gymnasiefrekvensen, som i første halvdel af 1900-t. steg fra 1% til 5% og i anden halvdel fra 5% til 53%. Samme mønster udviser de videregående uddannelser. Inden for de tekniske og erhvervsfaglige uddannelser har væksten i slutningen af 1900-t. dog været mere begrænset. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki