uddannelse

© Colourbox

 

uddannelse, I uddannelse kombineres aspekter af undervisning, dannelse og opdragelse.

Uddannelse afgrænses i forhold til undervisning ved især at beskæftige sig med det formelle uddannelsessystem, i forhold til dannelse ved især at omfatte den kompetencegivende vidensformidling og i forhold til opdragelse ved især at belyse samfundsbestemte forventninger til den enkeltes adfærd og holdninger.

I moderne betydning er der tale om uddannelse, når aktiviteten er

1) organiseret, dvs. henlagt til bestemte uddannelsesinstitutioner og indholdsmæssigt beskrevet i lovtekster og læse-, studie- eller kursusplaner;

2) systematisk, dvs. varetaget af særligt uddannede lærere;

3) kompetencegivende, dvs. at den med sin afsluttende eksamen giver adgang til bestemte erhverv eller videreuddannelser.

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

Uddannelse var i 1900-t. i store dele af verden, også i Danmark, præget af stærk ekspansion; således steg andelen af unge med mere end grundskoleundervisning i denne periode fra 10% til 94%. Væksten er især sket siden 1960'erne, jf. bl.a. gymnasiefrekvensen, som i første halvdel af 1900-t. steg fra 1% til 5% og i anden halvdel fra 5% til 53%. Samme mønster udviser de videregående uddannelser. Inden for de tekniske og erhvervsfaglige uddannelser har væksten i slutningen af 1900-t. dog været mere begrænset.

Uddannelser kan endvidere opdeles i primære, fx folkeskolen, sekundære, fx ungdomsuddannelser, og tertiære, dvs. videregående uddannelser, ligesom der skelnes mellem almene uddannelser og erhvervsuddannelser.

Undervisning, der ikke opfylder ovennævnte tre kriterier, betegnes ofte som non-formel undervisning, der bl.a. kan omfatte kurser udbudt af folkehøjskoler, daghøjskoler, oplysningsforbund mv.