• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

legeplads

Oprindelig forfatter NJBis Seneste forfatter Redaktionen

legeplads, område for børns leg og samvær. Fra slutningen af 1800-t. blev det almindeligt i forbindelse med industrialiseringens gennembrud og indvandringen til byerne at afsætte offentlige arealer til legepladser. Således fandt den første offentlige debat om legepladser i København sted ved budgetforhandlingerne i Borgerrepræsentationen i 1876.

Undersøgelser, der er foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut i 1960'erne om børns brug af friarealer, viste, at en legeplads helst skal ligge tæt ved steder, hvor voksne færdes, fx ved en boligbloks indgangsparti. Børns spontane og selvvalgte legesteder, fx en byggeplads, en strand eller et havneområde, er ofte farlige i voksnes øjne, mens børn finder en ufarlig legeplads kedelig, fordi den er uden udfordringer. Som en løsning herpå er der etableret skrammel- eller byggelegepladser, hvor kasserede byggematerialer o.l. erstatter almindelige legeredskaber med det formål at opmuntre og fremme større børns kreative og sociale aktiviteter. Den første danske skrammellegeplads blev efter britisk forbillede indrettet i 1943 i København på initiativ af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. Interessen for ændring af skolegårde fra triste asfaltørkener til mere børnevenlige legepladser slog igennem i 1960'erne.

Se også leg.