Brasilien - uddannelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Det brasilianske skolesystem består af en førskole med omtrent lige mange statslige, kommunale og private institutioner og en obligatorisk og gratis 8-årig grundskole, der optager elever fra 7-års alderen. På grundskoleniveau tegner de private skoler sig kun for en lille del af elevtallet. Mere end halvdelen af befolkningen afslutter aldrig grundskolens fire første år. Kun ca. 10% af eleverne fra grundskolen fortsætter i den 3-4 årige sekundærskole, der fortrinsvis er placeret i byerne. Antallet af studerende på de højere uddannelser er lavt, sammenlignet med andre udviklingslande. Der var i 1990 95 universiteter, heraf 40 private (overvejende romersk-katolske). De største universiteter er offentlige; af de øvrige næsten 800 læreanstalter er 3/4 private.

Efter portugisernes erobring lagde jesuitterne grunden til en klassisk-sproglig uddannelsestradition. Deres fordrivelse i 1760 førte en overgang til stagnation på skoleområdet. Landets isolation i kejsertiden nødvendiggjorde opbygningen af højere uddannelser, hvor vægten blev lagt på det praktiske og det nyttige. For at gøre sig uafhængig af Europa oprettede man et flåde- og et militærakademi samt læge-, jura- og ingeniørskoler. Disse uddannelser har endnu i 1990'erne en meget høj status. Først i 1934 oprettedes der i São Paulo et egentligt universitet. Industrialismens fremvækst øgede gradvis kravene til uddannelserne. Uddannelsesreformer blev en vigtig del af den nationale udviklingspolitik, selvom resultaterne hidtil har været relativt beskedne.

Det brasilianske uddannelsessystem er i 1990'erne præget af et stort uddannelsesmæssigt svælg mellem de højere indkomstgrupper og de ubemidlede masser. Der er tillige en ulige fordeling af resurser mellem by og land og mellem de forskellige regioner i landet. Ca 20% af befolkningen er analfabeter.

Læs mere om Brasilien.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
BlochP
29/09/2009
Redaktionen
04/02/2009
Oprindelige forfattere
TW-J
29/01/2009
BeJo
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki