El Salvador - uddannelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

De urolige forhold i El Salvador har sat sit præg på uddannelserne, idet institutioner i betydeligt omfang har måttet lukke eller reducere deres aktivitet. Befolkningens uddannelsesniveau er således generelt lavt. I 1985 havde næsten 1/3 ingen skolegang, ca. 1/4 et til tre år, omtrent 1/5 tre til seks år og kun ca. 1/5 mere end seks års skolegang.

Uddannelsessystemet omfatter en niårig vederlagsfri grunduddannelse for de 7-15-årige og — især i byerne — en treårig ungdomsuddannelse med almene og erhvervsrettede linjer. Ungdomsuddannelserne søges af knap 1/3 af de unge (1988). Der findes to offentlige universiteter og en række andre højere læreanstalter. Cirka halvdelen af alle studerende i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser går på private institutioner, drevet af den katolske kirke.

Læs videre om massemedier i El Salvador eller læs om El Salvador generelt.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/01/2010
Oprindelige forfattere
FLar
30/01/2009
MSLar
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki