Finland - uddannelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Den økonomiske vækst efter 1960'erne skabte i de efterfølgende 25-30 år grundlaget for omfattende pædagogiske reformer i alle dele af uddannelsessystemet. En tosproget uddannelsespolitik har således ved lov sikret de svensktalende og samiske mindretal lige adgang på alle trin i uddannelsessystemet. Voksenundervisningen er især inden for erhvervsuddannelserne et højt prioriteret område. Der er ni års almen undervisningspligt og ret til forskoleundervisning året inden selve skoleundervisningen indledes. I praksis er der skolepligt.

Grundskolernes undervisningssprog er enten finsk eller svensk, og fremmedsprogsundervisning gives i det af de to sprog, som skolen ikke anvender. Det er ved lov også muligt at anvende samisk, romani eller tegnsprog som undervisningssprog. Der findes ti internationale skoler landet over, og de er såvel private som kommunale og statslige. Den ældste eksisterende internationale skole er Deutsche Schule Helsinki, oprettet i 1881. Skolen, der tilbyder et tysksproget og et finsksproget spor, har 500 elever, hvoraf 80 % er finske. Tidligere tyske skoler i Finland har eksisteret helt tilbage til 1804.

Grundskolen

Grundskolen, der er kommunal, bestod endnu i midten af 1990'erne af en niårig enhedsskole, der var delt op i to trin, et seksårigt grundtrin og en treårig overbygning. Siden skoleåret 1998-99 har opdelingen i grundtrin og overbygning været afskaffet, dog er mange skoler endnu fysisk opdelt efter trin. Den niårige grundskoleuddannelse efterfølges af en frivillig 10. klasse. I 2011 gik 541.900 elever på landets 2870 grundskoler, hvoraf 97 % var kommunalt drevet.

Det tilstræbtes tidligere, at ingen elever skulle have over 5 km til skole, hvorfor der tidligere fandtes relativt mange skoler på grundtrinnet, hvoraf kun ca. 1/3 havde flere end tre lærere. Antallet af overbygningsskoler var væsentlig mindre. Generelt er antallet af skoler siden begyndelsen af 1990'erne reduceret kraftigt - både i byerne og på landet - en udvikling der fortsat er meget tydelig i det sydlige Finland. På landet har børn siden 1980'erne været tilbudt transport med skolebusser, i tyndt befolkede områder oftest med skoletaxier. Som følge af en stadig nedlægning af mange skoler på begge trin har børn i fx Kainuu (sv. Kajanaland) og i Lapland ofte en skolevej på 35-70 km, endog op til 130 km i hver retning.

Ifølge Lov om grunduddannelse skal skoleåret være på 190 skoledage, dog kortere hvis Selvstændighedsdagen, helligtrekongersdag eller 1. maj falder på en hverdag. Finske skolebørn har derved 1 uges skiferie i uge 8-10 på skift for hhv. Syd-, Mellem- og Nordfinland, 10 ugers sommerferie og 1 uges efterårsferie. Antallet af ugentlige undervisningstimer er på 1.-2. klassetrin mindst 19 timer, på 3.-4. klassetrin mindst 23 timer, på 5.-6. klassetrin mindst 24 timer og på højere klassetrin mindst 30 timer.

Religionsundervisning er obligatorisk i såvel børnehaver som skoler for medlemmer af statskirkerne, hhv. den evangelisk-lutherske kirke og den ortodokse kirke, mens andre skal deltage i undervisning i livsanskuelseskundskab. I grundskolen deltager 94% af eleverne i den evangelisk-lutherske og 1% i den ortodokse eller islamiske religionsundervisning samt 3% i undervisning i livsanskuelseskundskab.

Trafikundervisning i skolerne forsøgtes indført allerede i 1947, men først i 1954 indførtes trafikopdragelse som obligatorisk undervisningsemne i skolerne og i læreruddannelsen samt i 1960 i børnehavepædagoguddannelsen. Siden 1954 har forældre til nyindskrevne skolebørn modtaget et brev med vejledning om sikring af barnets skolevej, mens skolepatruljer stadig er et ukendt begreb i Finland.

Skolebespisning har i Finland været gratis siden 1948 for børnehave-, skole- og gymnasieelever og skal efter gældende love være et fuldstændigt måltid på hver skoledag. Måltidet omfatter ud over varm mad almindeligvis salat, brød, smør eller margarine samt mælk, kærnemælk eller vand som drikkevarer. De ugentlige kostplaner for hhv. børnehaver og skoler offentliggøres på forhånd i lokalaviserne.

Elever, der som følge af kroniske lidelser, inkl. astma og allergi, religiøse eller etiske årsager, ikke kan spise den almindelige kost, tilbydes gratis særlig diæt, herunder også vegetar- eller vegankost, som dog alt sammen fordrer en årlig lægeattest.

På ekstralange skoledage kan elever få et gratis mellemmåltid, inkl. drikkevarer om eftermiddagen; men langt fra alle skoler tilbyder dette.

Spisesteder på uddannelsessteder med måltider til studerende på højere uddannelser, inkl. erhvervsskoler, erhvervshøjskoler og universiteter, har siden 2008 været subventioneret ved lov med 1,67 euro pr. måltid til økonomisk støtte for de studerende med tilsvarende prisnedsættelse.

Den finske skolestyrelse satser langsigtet på trivslen i skolerne som helhed og til opdæmning af skolemobning og situationer med skoletrusler, og myndighederne har siden 2008 udarbejdet generelle retningslinjer for beredskabsplaner krisesituationer, bl.a. som følge af to tilfælde af skolemord og -skyderier i Turku (sv. Åbo) (1981), Rauma (sv. Raumo) (1989), og to skolemassakrer i Jokela (2007) og Kauhajoki (2008). Desuden er der i forbindelse med A/H1N1-influenzaen tilsvarende udarbejdet retningslinjer for håndtering af pandemi i skoler og alle andre læreanstalter (2009).

I tre PISA-undersøgelser, 2001, 2003 og 2006, har finske skolebørn ligget på førstepladsen i en eller flere af de undersøgte færdigheder.

Sekundære uddannelser

De sekundære uddannelser består dels af et alment treårigt gymnasium, der afsluttes med studentereksamen, dels af en lang række erhvervsfaglige handels- og tekniske skoleuddannelser af 2-5 års varighed. Tilgangen til gymnasieuddannelsen er vokset fra 10% af en årgang i 1950'erne til ca. 50% i  2010. De fleste gymnasier er kommunale, kun ganske få statslige eller private. Omkring halvdelen af erhvervsskolerne drives af kommunerne og 1/3 af staten, mens resten er private. De erhvervsfaglige uddannelser omfatter tre forskellige niveauer. Eleverne vælger en grundlinje ud af i alt 25 linjer. Samtlige linjer indledes med et ét-årigt almént trin, hvorefter eleverne specialiserer sig.

Eksamen aflagt på højeste niveau giver adgang til universitetet på lige fod med studentereksamen; over halvdelen af de studerende med studentereksamen fortsætter i en erhvervsfaglig uddannelse.

Finland har desuden et omfattende net af aftengymnasier, aftenskoler og folkehøjskoler. De finske højskoler har siden 1905 været samlet i Suomen Kansanopistoyhdistys - Finlands Folkhögskolförening og tæller 89 højskoler landet over, inkl. 16 svensksprogede, samt én på Åland (2009).

Højere læreanstalter

Der er 20 universiteter og højere læreanstalter i Finland med ca. 160.000 studerende (2005). Blandt de nye studerende 2005 udgjorde 56,5 % kvinder. Det ældste universitet, nu Helsinki Universitet, blev grundlagt som Kungliga Akademien i Åbo eller Regia academia aboensis 26.3.1640 i Turku (sv. Åbo), og det yngste, Aalto-högskolan, stiftet 29.5.2008.

Læs mere om Finland.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
27/01/2012
Fennoscandia
28/11/2011
Redaktionen
29/10/2009
Ekspert
Lind
Oprindelig forfatter
TW-J
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki