Indien - uddannelse

Skolesystemet består af en femårig grundskole og en femårig overbygning. Ifølge forfatningen er staten forpligtet til at drage omsorg for gratis og obligatorisk skolegang til og med det 14. år.

Overbygningsdelen består af et treårigt lavere og et toårigt højere trin med indbyggede erhvervsuddannelser. Et betydeligt frafald, der er jævnt stigende op igennem skoleforløbet, er kendetegnende også for den obligatoriske del af det eksamensprægede uddannelsessystem; således gennemførte kun 54% den obligatoriske uddannelse i 1986. Mange bestræbelser er sat i værk for at forhindre dette frafald, fx gratis skoleuniform, måltider og bøger samt forbedring af bygninger.

Ifølge de officielle statistikker (1990) deltager 90% af børnene i grundskolen i undervisningen, mens det samme kun gælder for 50% af de 11-13-årige og 30% af de 14-17-årige. Analfabetisme er stadig udbredt; først i 1991 oversteg andelen af læsekyndige (52,9%) andelen af analfabeter. Deltagelse i uddannelse, der er hyppigst for drenge, varierer stærkt fra stat til stat.

Videregående uddannelse tilbydes dels ved de ca. 200 universiteter og højere læreanstalter, dels ved et stort antal mere teknisk prægede uddannelsesinstitutioner.

Ved siden af det offentlige skolesystem findes en række private skoler og kostskoler efter engelsk forbillede. Siden 1986 er der især i uddannelsesmæssigt tilbagestående områder oprettet skoler for børn med særlige evner, Navodaya Vidyalayas; en tredjedel af pladserne i de 280 skoler (1990) er forbeholdt piger.

Ansvaret for lokal planlægning og gennemførelse af uddannelse er henlagt til de enkelte delstater og skal ske under hensyn til religion og sprog samt de centralt fastsatte rammer for uddannelsessystemet. Indiens undervisningstradition har på mange måder stadig rod i det britiske styres elitære uddannelsestraditioner, men er også rettet mod indisk kultur og identitet.

En af foregangsmændene til en mere national uddannelsestilrettelæggelse var Mahatma Gandhi, hvis initiativer efter uafhængigheden i 1947 fik stor indflydelse på de følgende års uddannelsesreformer. Uddannelsesforhold har siden da været en del af femårsplanerne for økonomisk udvikling i Indien. Et resultat heraf er uddannelsesreformen fra 1985, der foreskrev udvikling af nationale læseplaner med en fælles kerne af fag, som afspejler indisk kultur, lighed og demokrati; også lokale forhold kan inddrages.

Ved siden af det formelle uddannelsessystem tilbydes undervisning for voksne dels gennem fjernundervisning, dels gennem åbne universiteter, hvoraf der findes syv (1996).

Læs mere om Indien.