Norge - uddannelse

Uddannelsessystemet i Norge har udviklet sig efter nogenlunde de samme retningslinjer som de øvrige skandinaviske landes: fra den religiøst orienterede undervisning i de katolske dom- og klosterskoler over latinskolerne og frem til vor tids skole med undervisning i humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. Først efter Reformationen blev der lagt vægt på undervisning af den brede befolkning. Konfirmationens indførelse i 1736 og Forordningen af 1739 om skolerne på landet og om indførelse af skolepligt lagde grunden til en norsk almueskole. Langsomt blev denne skole reformeret gennem en række skelsættende skolelove i 1827, 1860, 1889, 1896, 1920, 1969 og senest i 1997. 98,5% af eleverne i grundskolen og 96% i ungdomsuddannelser går i den offentlige skole (1998).

Fra skoleåret 1997-98 indførtes en tiårig grundskole, der begynder i seksårsalderen. Strukturen er decentraliseret med mange små og mellemstore skoler, således at eleverne i grundskolen fordeler sig med ca. 14% i skoler med indtil 100 elever, ca. 74% i skoler med 100-400 elever og ca. 12% i skoler med mere end 400 elever (1997).

Ved indførelsen af Reform 94 fik alle 16-19-årige ret til op til tre års almen eller erhvervsrettet videregående undervisning, der følges af 94% af alle 16-årige (1995). De erhvervsrettede studielinjer har alle et etårigt grundkursus med en et- eller toårig overbygning.

De højere uddannelser omfatter universitets- og højskoleuddannelser og udbydes bl.a. på de fire universiteter i Oslo, Bergen, Trondheim og Tromsø, på Arkitekthøgskolen, Norges idrettshøgskole, Norges musikkhøgskole, Norges veterinærhøgskole, Statens Kunstakademi, alle i Oslo, samt på Norges Handelshøyskole i Bergen og Norges landbrukshøgskole i Ås.

Desuden findes en række statslige højskoler, der i 1990'erne er samlet i større centre for korte og mellemlange videregående uddannelser, fx lærer-, pædagog-, ingeniør-, social- og sundhedsuddannelser.

Læs mere om Norge.