institut

institut, (af lat. institutum 'indretning, ordning', af instituere 'bygge, indrette, undervise', af in- og statuere 'stille'), igennem tiderne brugt i mange forskellige betydninger, i nyere tid oftest om institutioner med pædagogiske, undervisningsmæssige eller forskningsmæssige formål.

Fra begyndelsen af 1900-t. blev ordet efter angelsaksisk forbillede i stigende grad brugt om de forskellige decentrale enheder, der opstod på universiteterne som ramme om de enkelte faglige aktiviteter, dvs. både organisatoriske enheder, fx Anatomisk Institut, Institut for Historie, og fysiske, fx Panum Instituttet.

Organisatorisk havde universiteternes institutter indtil 1970 ikke nogen særlig status og kunne ændres efter behov. Styrelsesloven fra 1970/73 definerede instituttet som det laveste af de op til tre organisatoriske niveauer på universiteterne og fastsatte en række bestemmelser om oprettelse og nedlæggelse af institutter samt om deres funktion og ledelse. Herefter er et institut rammen om den undervisning og forskning, der foregår på universiteterne, og det primære ansættelsessted for de videnskabelige medarbejdere. Hvert institut ledes af en institutleder (indtil 1993 institutbestyrer) samt ved institutter med mere end ti medarbejdere en institutbestyrelse.