efteruddannelse

efteruddannelse, uddannelse efter den grundlæggende uddannelse. Efteruddannelse skal sikre, at den enkeltes kvalifikationer stadig er brugbare og aktuelle i forhold til ændrede vilkår på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. Efteruddannelse adskiller sig i almindelig sprogbrug fra dels videreuddannelse, dels voksenuddannelse. I modsætning til videreuddannelse giver efteruddannelsen i princippet ikke en højere formel kompetence på arbejdsmarkedet. Som eksempel på videreuddannelse kan nævnes kandidatuddannelser og på efteruddannelse korterevarende arbejdsmarkedsuddannelser.

Efteruddannelse er en formel uddannelsesaktivitet, som står i modsætning til den uformelle og mere usystematiske indlæring, der foregår i arbejdslivet og i hverdagen. Efteruddannelse omfatter både en erhvervsrettet undervisning og en undervisning, der tilgodeser den enkeltes personlige udvikling.

Efteruddannelse har i 1970'erne og 1980'erne haft et betydeligt omfang i Danmark. I 1990'erne er interessen for efteruddannelse imidlertid yderligere steget generelt med den begrundelse, at efteruddannelse er nødvendig i forhold til de krav, som den hastige samfundsudvikling stiller.

Centralt er samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarked. Gennem efteruddannelse kan virksomhederne forbedre kvaliteten i deres opgaveløsning, og efteruddannelsen kan fungere som en strategisk faktor i virksomhedens udvikling. Det er en væsentlig del af efteruddannelsesindsatsen, at virksomhedernes kvalifikationsbehov kan tilgodeses af uddannelsesinstitutionernes aktivitet.

I 1980'erne og 1990'erne har efteruddannelse spillet en væsentlig rolle i forbindelse med bekæmpelse af ledigheden.

Den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats i Danmark har i midten af 1990'erne et omfang af omkring 150.000 årselever. Den mere erhvervsrettede del af efteruddannelsen udgør omkring halvdelen af kurserne, og tre fjerdedele af indsatsen foregår i offentligt regi. Se også arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsuddannelser, videreuddannelse og voksenuddannelse.