Strejke, midlertidig kollektiv arbejdsstandsning med det formål at udtrykke en protest eller at gennemtvinge et krav.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet strejke stammer fra eng. strike, af verb. strike i bet. 'rebe sejl' (og derved hindre fremdriften).
De ansatte forventer at vende tilbage til deres job, når strejken afsluttes, en forventning, arbejdsgiveren normalt deler. De hyppigste stridspunkter i forbindelse med strejker er løn, ansættelser og afskedigelser samt indgåelse af kollektiv overenskomst.
Strejker i Danmark kan være rent lokale på den enkelte virksomhed eller mere generelle som led i de landsdækkende overenskomstforhandlinger eller som proteststrejke imod regering eller Folketing i forbindelse med folketingsindgreb i overenskomstfornyelserne.
Strejken kan være kortvarig, dvs. en slags advarsel til arbejdsgiveren, men den kan også trække ud, hvis parterne ikke kan nå til en forståelse. Andre strejkeformål kan være at forhindre eller protestere imod afskedigelser af enkeltpersoner, eller strejken kan være en følge af indskrænkninger på virksomheden, protester imod organisatoriske omlægninger, udlicitering eller nedskæringer i øvrigt. En strejke kan således både være offensiv (for at opnå en forbedring) og defensiv (for at forhindre en forringelse).
Retten til at strejke er indeholdt i internationale konventioner fra den internationale arbejdsorganisation ILO. Retten er ikke nedfældet i dansk lovgivning, men er fastslået gennem retspraksis, ifølge hvilken indgåelse af en kollektiv overenskomst med tilhørende fredspligt kan gøre strejker (og lockouter) overenskomststridige i overenskomstens løbetid.
Strejker er således lovlige, i forbindelse med at en overenskomst ikke har kunnet fornys, ligesom strejker på virksomheder, der ikke har overenskomst med sine ansatte. Dog har tjenestemænd ikke strejkeret (se arbejdskonflikt, interessekonflikt og retskonflikt).
Trods fredspligten forekommer der hvert år et betydeligt antal overenskomststridige strejker i Danmark, idet niveauet for disse i 1990'erne dog ligger betydeligt under det høje strejkeniveau, som i Danmark og en række andre vesteuropæiske lande prægede de højinflationære 1970'ere. Overenskomststridige lockouter forekommer derimod stort set ikke.
Antallet af tabte arbejdsdage i Danmark er generelt langt større ved de overenskomstvarslede konflikter i forbindelse med overenskomstfornyelserne end ved de overenskomststridige strejker. Det skyldes, at både fagforeninger og arbejdsgiverforeninger kan kaste deres organiserede styrke ind i de varslede storkonflikter.
I 1998 indebar den overenskomstvarslede storkonflikt tab af over 3 mio. arbejdsdage svarende til 13.500 årsværk, mens de overenskomststridige konflikter samme år medførte et tab på knap 85.000 arbejdsdage svarende til 400 årsværk.
I 1990'erne og første 10 år i dette århundrede har antallet af tabte arbejdsdage ved overenskomststridige strejker i gennemsnit svaret til 0,2‰ af alle arbejdsdage, langt mindre end fx det gennemsnitlige sygefravær.
I 2013 lykkedes det ikke at indgå en aftale på folkeskolelærernes område, men her var konsekvensen ikke en strejke, men atypisk arbejdsgiverne der lockoutede de ansatte (ca. 52.000 i kommunerne og 15.000 i staten).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.