Grosserer-Societetet, sammenslutning af grosserere i København, stiftet i 1742 og i 1987 fusioneret med Provinshandelskammeret, stiftet i 1901, til Det Danske Handelskammer (fra 2000 Handelskammeret og fra 2007 del af Dansk Erhverv).

Grosserer-Societetet har siden sin stiftelse haft til huse i Børsen, som i 1855 blev overdraget sammenslutningen af Frederik 7. for 70.000 rigsdaler, på betingelse af at evt. ændringer af bygningens ydre skulle godkendes af kongen. Indtil 1969 var det påbudt en grosserer at være medlem af Societetet; det varetog sine medlemmers interesser over for myndigheder og udstedte responsa om handelsforhold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig