Burmeister & Wain

Burmeister & Wain, også kaldet B & W, var en dansk værftskoncern, der eksisterede fra 1843 til 1996.

B & W blev grundlagt 1843 i København af den holstenske snedker Hans Heinrich Baumgarten (1806-75). Efter råd fra H.C. Ørsted optog han i 1846 den unge polytekniker Carl Chr. Burmeister (1821-98) som partner, og maskinbyggeriet og støberiet Baumgarten & Burmeister fik til huse på Christianshavn. Baumgarten trak sig ud af samarbejdet i 1861, og i 1865 indtrådte den britiske maskiningeniør William Wain (1819-82) som partner i virksomheden; herefter blev navnet Burmeister & Wain. Som følge af kapitalmangel blev B & W i 1872 omdannet til et aktieselskab med C.F. Tietgen som formand; samme år blev et nyt skibsværft opført på Refshaleøen.

Værftet byggede ca. 1000 skibe samt lokomotiver, forbrændingsanlæg, broer (tre Knippelsbroer fra hhv. 1869, 1908 og 1937) mv. Virksomheden var talrige gange teknisk pioner. En licensaftale med tyskeren Rudolf Diesel i 1898 førte fx frem til B & Ws konstruktion af verdens første oceangående dieselmotorskib, M/S Selandia, bygget for ØK i 1912. Også inden for produktionsmetoder og -udstyr var B & W banebrydende, fx med bygning af moduler i svejsehaller og efterfølgende samling i byggedok.

Virksomheden var hyppigt arnested for arbejdskampe, og i 1871 var B & W stedet for en af de første større arbejdsnedlæggelser i Danmark. Under 2. Verdenskrig saboterede B & W-arbejderne produktionen ved på forskellig måde at hindre eller forsinke den.

Økonomisk førte koncernen en turbulent tilværelse, og antallet af medarbejdere var stærkt svingende. En betalingsstandsning i 1932 førte til rekonstruktion med statslig bistand. I forbindelse med et likviditetstilskud fra staten blev B & W i 1971 opdelt i to aktieselskaber, Burmeister & Wains Skibsbyggeri og Burmeister & Wains Motor- og Maskinfabrik. Erhvervsmanden Jan Bonde Nielsen erhvervede i 1974 en kontrollerende aktiepost, og samme år indledtes den rationaliserede serieproduktion af bulkcarriers, som siden blev værftets hovedforretning. I 1977 blev det besluttet at slå de to aktieselskaber sammen til ét: Burmeister & Wain. En stærk ekspansion parret med pressekritik af Jan Bonde-Nielsen (direktør fra 1976-79) førte i 1978 til, at B & W blev nægtet eksportkredit. I 1979 frasolgtes motorfabrikken til den tyske MAN-koncern (MAN B&W Diesel), og Bonde Nielsen fratrådte. I august 1980 trådte koncernens moderselskab i betalingsstandsning.

En ny virksomhed, stiftet af konkursboet, førte bl.a. på grundlag af fem nye skibsordrer og en eksportkreditkaution værftet videre. I 1980'erne og 1990'erne var B & W udsat for hård konkurrence fra især japanske og sydkoreanske værfter. Ordrebeholdningen var i perioder faretruende lille. I 1989 blev virksomheden omstruktureret og fik Burmeister & Wain Holding A/S som moderselskab samt en række datterselskaber, hvoraf langt de største var Burmeister & Wain Skibsværft A/S og rederiet BurWain Shipholding A/S.

Selskabet gik konkurs i 1996.