DISA, Dansk Industri Syndikat A/S, virksomhed, stiftet år 1900 som Dansk Rekylriffel Syndikat med våbenfremstilling som speciale. I 1962 blev våbenproduktionen indstillet, og i 1965 fik virksomheden sit nuværende navn. DISAs produktion omfatter bl.a. støberier, kølebånd og udstyr til støberier.

Virksomheden havde i 2005 produktionsvirksomheder i syv lande, afdelinger i 11 lande med i alt 1450 ansatte og en omsætning på ca. 1,2 mia. kr. Det private investeringsselskab Procuritas købte i 2005 virksomheden af A.P. Møller-koncernen. I 2008 blev den overtaget af Mid Europa Partners.

DISAs hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig