Deutsche Telekom, tysk teleselskab, som oprindelig var et statsdrevet monopol under Bundespost. Deutsche Telekom blev udskilt som selvstændigt selskab i 1995 og delvist privatiseret i 1996; den tyske stat kontrollerer dog stadig 15,7% af aktierne (2005).

Som de øvrige store tidligere nationale teleselskaber i Europa har Deutsche Telekom i stigende omfang involveret sig internationalt. De største satsninger har været købet i 2002 af det amerikanske mobilselskab VoiceStream (siden omdøbt til T-Mobile USA) og investeringer i mobillicenser i andre europæiske lande, mens et tidligere strategisk samarbejde med bl.a. France Télécom er ophørt. I 2011 solgte Deutsche Telekom T-Mobile USA til AT&T for 206 mia. kr.

I 2012 var Deutsche Telekoms omsætning 58,2 mia. euro med 230.000 ansatte.

Deutsche Telekoms hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig