SmithKline Beecham, SB, medicinalvirksomhed, der i 2000 fusionerede ind i GlaxoSmithKline. SB var britisk-amerikansk med hovedsæde i London, dannet i 1989 ved fusion mellem den britiske Beecham Group, oprindelig stiftet som Beecham's Pills i 1842, og SmithKline Beckman, oprindelig stiftet som John K. Smith & Company i 1830 i USA. Førstnævnte var især kendt for et populært afføringsmiddel, sidstnævnte for et mavesårsmiddel.

Koncernen havde 1994-2000 danskeren Jan Leschly som administrerende direktør.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig