Logo for Blik- og Rørarbejderforbundet
Blik- og Rørarbejdernes logo på facaden i Nyropgade i København, hvor forbundet holder til. Foto fra 2019.
Logo for Blik- og Rørarbejderforbundet
Af /Ritzau Scanpix.

Blik- og Rørarbejderforbundet, der indtil 1981 hed Blikkenslagerforbundet i Danmark, er et fagforbund stiftet i 1890. Det har dermed eksisteret i mere end 130 år. Forbundets navneskift skyldtes bl.a., at rørlæggerne i 1969 var blevet optaget.

Faktaboks

Også kendt som

Blik og Rør

I 1899 blev Blikkenslagerforbundet medlem af DsF, forløberen for LO, i dag FH. Da blikkenslagerne året efter i forbindelse med en arbejdsnedlæggelse nægtede at genoptage arbejdet, blev forbundet dog ekskluderet af DsF. Først i 1941 blev forbundet optaget på ny.

Blik- og Rørarbejderforbundet har ca. 10.000 medlemmer, hvoraf hovedparten er mænd (2022). Forbundet forhandler en række overenskomster på såvel det offentlige som private område af arbejdsmarkedet, fx for vvs-arbejde og skorstensfejere.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig