Bolzanomessen er et messe-, kongres- og eventcenter i den norditalienske by Bolzano.
Faktaboks
- Også kendt som
- Bozenmessen Fiera Bolzano Messe Bozen
Bolzanomessen er et messe-, kongres- og eventcenter i den norditalienske by Bolzano.
Bolzanomessen kan føre sin oprindelse tilbage til 1070 takket være byens placering ved en af middelalderens vigtigste handelsveje, den nord-syd-gående Via Imperii, der forbandt de baltiske lande med Italien ned til Rom, og med en afstikker fra Verona til Venedig. Messeaktiviteter i moderne forstand begyndte dog først med en såkaldt Mustermesse i 1948.
Bolzanomessen råder over fire delvist sammenbyggede messehaller på 25.000 m2 og kongresafsnittet MEC Meeting & Event Center Südtirol-Alto Adige med 8 mødelokaler for 10-500 personer.
Fiera Bolzano fremhæver, som en af de få messer i Europa, at den er forbundet med et net af cykelstier og henviser de besøgende til byens talrige cykeludlejninger.
Lufthavn | ABD Airport Bolzano Dolomiti | 2 km/Bus |
---|---|---|
Motorvej | A22/E45 | 1,5 km |
Parkering | Betalingsparkering | 1300 |
Jernbane | Stazione Centrale di Bolzano-Bozen | 2 km |
Lokalbane | Stazione di Bolzano Sud-Fiera | Hovedindgang |
Bus | Flere ruter fra centrum af Bolzano | - |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.