Messe C med den seneste udbygning - ny hovedindgang midt i billedet og konferencecenter th. i billedet.

.

Messe C i fugleperspektiv. Den store hal t.v. i billedet er "Dronning Margrethehallen", der blev opført i to tempi efter udflytningen fra voldterrænet i Fredericia by. Den benævnes hal A og B. Udbygningen øverst i billedet er hal C, og hallerne til højre i billedet er hallerne D og E. Forrest til højre den nye hovedindgang og konferencecenteret.

.

Messe C i Fredericia er Danmarks ældste messe- og konferencecenter , som blev grundlagt i 1913 under navnet Købestævnet.

Faktaboks

Også kendt som

Dronning Margrethe Hallen

Fredericia Messecenter

Historie

Købestævnet havde rødder i foreningen Dansk Arbejdes udstillingsarrangement på Fregatten Jylland, der i 1910 turnerede til danske provinshavne, herunder Fredericia.

Besøget inspirerede lokale kræfter til at etablere Købestævnet, der åbnede den første udstilling i 1913 med eksercerhuset ved Østervold i Fredericia som hovedhal.

I 1916 flyttede Købestævnet ind i nye bygninger på Prins Christians Bastion. Messearealet her blev udvidet flere gange, men i 1976 blev Købestævnet flyttet til den nyopførte 12.000 m2 (senere udvidet til 16.000 m2) store Dronning Margrethe Hallen på den nuværende adresse på Vestre Ringvej.

Nutidens Messe C

Efter tilbygning af yderligere tre messehaller og et konferencecenter med plads til 500 personer er Messe C med 33.000 m2 Danmarks tredjestørste messecenter. Købestævnets oprindelige bygninger er i dag helt væk og voldterrænet retableret.

Lufthavn Billund 52 km
Motorvej E20 6 km
P-pladser Gratis parkering 3500
Jernbane Fredericia Station 2,5 km
Lokalbane Ingen
Bus Fra centrum og fra stationen

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig