Messe Zürich er et schweizisk messe- og kongrescenter i Zürich. Firmaet Messe Zürich AG blev stiftet i 1961 og arrangerede indledningsvis messer i provisoriske haller rundt omkring i byen.

Faktaboks

Også kendt som

Zürichmessen

Planlægning af et egentligt messecenter begyndte først i 1970'erne, og i 1981 blev der ved en arkitektkonkurrence kåret et vindende udkast, som ligger til grund for det nuværende messe- og kongrescenter i forstaden Oerlikon.

Samtidig med indvielsen i 1998 blev driften af de nye messehaller overdraget til MCH Group AG, der bl.a. også driver Messe Basel (Baselmessen) og Expo Beaulieu Lausanne (Lausannemessen).

Messecenteret i Oerlikon omfatter syv haller med et samlet udstillingsareal på 30.000 m2 og et teater, Theater 11, med 1535 pladser; sidstnævnte benyttes som auditorium ved fx kongresser og generalforsamlinger.

Messe Zürich – infrastruktur
Lufthavn Zürichs Internationale Lufthavn 6 km
Motorvej E42/E60 1,5 km
Parkering Betalingsparkering 2000 pladser
Jernbane Zürich Hauptbahnhof/Oerlikon Bahnhof 6/1 km
Sporvogn Zürich Messe/Hallenstadion 0,3 km
Bus Fra Zürich og Oerlikon Bahnhof 0,3 km

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig