Told, skat, som pålægges importerede varer og tjenesteydelser. Motiverne hertil kan være at øge de offentlige indtægter, at favorisere indenlandsk produktion og beskæftigelse eller at påvirke udenrigshandelens sammensætning, hvad handelspartnere angår.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet told kommer via mlat. toloneum fra gr. teloneion 'toldhus', afledn. af telos 'endemål, endelig afregning'.
I erkendelse af betydningen af frihandel for en velfungerende international arbejdsdeling med vidtdreven specialisering mellem de enkelte lande har told fået en klart aftagende betydning siden 2. Verdenskrig.
Toldafvikling har været et konstant tema ved de globale handelsforhandlinger gennem GATT, fra 1994 WTO, hvorved de gennemsnitlige toldsatser i industrilandene er blevet reduceret til under 5% af importværdien. Samtidig har dannelse af regionale toldunioner, især EU, helt fjernet told mellem deltagerlandene og reduceret den fælles ydre told, der pålægges import fra tredjelande; indtægterne ved den fælles ydre told tilfalder EU som en del af unionens "egne indtægter".
Mens en forøgelse af de offentlige indtægter og favorisering af den indenlandske produktion gradvis er trådt i baggrunden som motiver for told, har told stadig nogen betydning som et handelspolitisk instrument. Trussel om pålæggelse af told kan stadig anvendes som et middel til at tvinge et lands handelspartnere til at åbne deres markeder. GATT- og WTO-reglerne tillader således landene at pålægge told som en gengældelsesforanstaltning samt at forhøje toldsatserne på varer, som dokumenteres at blive solgt til klart højere priser på producentlandets hjemmemarked — antidumping- eller kompensationstold, se protektionisme; men også som handelspolitisk instrument har told omkring 2000 langt mindre betydning end tidligere. Se også udenrigshandel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.