Bissekræmmer var en omvandrende småhandlende, der solgte tøj, sæbe, parfumer, uægte smykker, pynt, legetøj og lignende. Varelageret blev transporteret i en lille kasse på ryggen eller på et lille køretøj.

Faktaboks

Etymologi
Første led i ordet bissekræmmer er verbet bisse 'flakke om, løbe omkring'.

Bissekræmmere havde en vigtig funktion i det ældre danske bondesamfund, der havde et svagt udviklet trafiksystem og forsyningsproblemer i de tyndtbefolkede egne. Bissekræmmerhandel stred mod købstædernes privilegier og blev med få undtagelser forbudt med Næringsloven i 1857.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig