Gørtler er en håndværker, der fremstiller brugsgenstande i messing, bronze, kobber og andre metaller. Gørtleren fremstillede oprindelig beslag og bæltespænder, men udfører nu blandt andet dørgreb, lysestager, knapper og butiksinventar. Gørtlere i industrien, armaturgørtlere, fremstiller blandt andet dele til tekniske apparater og installationer. Før ca. 1700 var betegnelsen rotgieter ('rødgyder') efter støbeteknikken.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gørtler kommer af tysk Gürtler, afledt af Gürtel 'bælte.

Gørtleren arbejdede dengang med smelteovn, hvor metallet blev smeltet i digler; de støbte i sandforme af lerholdigt sand formet ved aftryk efter modeller i træ eller metal. I København dannedes et rotgieterlav i 1629, og det blev i 1741 gørtlerlav. I provinsbyerne fik gørtlerne aldrig noget lav.

Gørtlere i dag

I dag udskærer gørtleren dele af metalplader, bearbejder dem ved hjælp af drejebænk, bore- og fræsemaskine mv. og samler dem fx ved svejsning eller lodning. De hidtidige lærlingeuddannelser til gørtler og armaturgørtler afløstes ved reformen af de faglige uddannelser i 1991 af to specialer under erhvervsuddannelsen metalsmed. Uddannelsen, der tager fire år, kan tages på Københavns Tekniske Skole. Der er i dag ikke mange gørtlere tilbage, da deres arbejdsopgaver overtages af andre faggrupper, blandt andet værktøjsmagere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig