Faktaboks

Anker Engelund
Født
1889
Død
1961

Anker Engelund, 1889-1961, dansk civilingeniør; fra 1914 knyttet til Den Polytekniske Læreanstalts laboratorium for bygningsstatik og bærende konstruktioner, hvor han fra 1922 virkede som docent og fra 1928 som professor. I perioden 1941-59 var han rektor for Den Polytekniske Læreanstalt. Engelunds initiativer blev afgørende for det nære samarbejde med det i 1957 oprettede Danmarks Ingeniørakademi og for beslutningen om Læreanstaltens udflytning fra København til Lyngby.

Engelund forestod projekteringen af mange store broer i Danmark og i udlandet, bl.a. over Limfjorden samt de kombinerede vej- og jernbanebroer over Lillebælt og Storstrømmen. Ved flere af broerne var funderingsforholdene så vanskelige, at Engelund måtte udvikle utraditionelle løsninger, der viste sig at være vellykkede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig