Fra slutningen af 1860'erne skabtes i takt med husflidens faldende erhvervsmæssige betydning en forståelse for, at husfliden som fritidsbeskæftigelse havde særlige pædagogiske og sociale værdier. Skolelæreren N.C. Rom (1839-1919) og ritmester J.A.F. Clauson-Kaas (1826-1906) var fortalere for, at husflid blev en samfundsopgave og en folkelig bevægelse. N.C. Rom udgav Den Danske Husflid (1871). Godset Oremandsgård ved Præstø oprettede i 1872 sin egen traditionsskabende husflidsskole.
I 1873 stiftedes paraplyorganisationen Dansk Husflidsselskab, der havde til formål at fremme husfliden, blandt andet gennem oprettelse af lokale husflidsforeninger, uddannelse af husflidslærere, etablering af en rådgivende konsulenttjeneste, udvikling af modeller og arbejdstegninger, udstillingsvirksomhed i Danmark og udland samt udgivelse af medlemsbladet Dansk Husflidstidende (1881), fra 1972 under navnet Husflid.
Bevægelsen, der havde et grundtvigiansk sigte og var beslægtet med højskolebevægelsen og skytte- og gymnastikforeningerne, havde i de første ca. 40 år også et klart socialt sigte på linje med tidens forskellige "hjælp til selvhjælp"-foreninger, fx sygekasserne og brugsforeningerne. Endelig havde bevægelsen også et nationalt sigte, som blandt andet kom til udtryk i arbejdstegninger og forbilleder, idet man målbevidst arbejdede for, at teknikker, ornamenter og formgivning fra den danske bondekultur kunne komme til at leve videre. Denne kulturbevarende side af bevægelsens arbejde falder i tråd med en række samtidige, beslægtede initiativer: Foreningen til Folkedansens Fremme, stiftet 1901, Foreningen til Hedebosyningens Fremme, stiftet 1908, og Foreningen Bedre Byggeskik, stiftet 1915.
Med arkitekt Anton Rosen som drivende kraft oprettede Dansk Husflidsselskab i 1913 institutionen "Vævestuen", der havde til formål at producere kvalitetsstoffer inspireret af gamle danske bondetekstiler. Flere arkitekter engagerede sig i husflidsbevægelsens ledelse i kampen for den gode smag og skønheden i hverdagens brugsting. Denne nyorientering var tydeligvis beslægtet med William Morris' engelske Arts and Crafts Movement.
Det centrale for Dansk Husflidsselskab var arbejdet i sognenes husflidsforeninger. Disse foreninger var normalt stiftet på lokalt initiativ og udgjorde en støttekreds, hvis medlemmer arbejdede for lokal aftenskoleundervisning i husflid for egnens børn og unge. Undervisningen, der foregik to gange ugentlig i perioden fra ca. 1. november til 1. april, rettede sig overvejende mod drenge og karle. Der undervistes typisk i forskellige træsløjdarbejder, kurvefletning, børstenbinding, træskæring og bogbinding mv., og man sluttede med en offentlig udstilling af elevernes arbejder. Husflidsbevægelsen fik i en lang periode stor folkelig tilslutning. Således var der midt i 1930'erne over 800 lokale foreninger, og bevægelsen fremstår dermed som pionervirksomheden inden for dansk aftenskoleundervisning.
På ligestillingsområdet har bevægelsen også haft betydning. Allerede i 1800-tallet deltog mange kvinder i Dansk Husflidsselskabs lærerkurser i forskellige træhåndværk. I de lokale husflidsskoler var der efterhånden også piger med i de traditionelle mandefag. Inden for tekstilhusflid markerede selskabet sig allerede i 1800-tallet med lærerkurser, der var så respekterede, at Undervisningsministeriet i de første år, efter at håndarbejde var blevet et folkeskolefag, overlod det til Dansk Husflidsselskab at forestå uddannelsen af håndarbejdslærere til folkeskolen.
Dansk Husflidsselskab oprettede i 1951 Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde med ca. 100 elever (lukket i 2005) og et håndarbejdsseminarium med 225 elever. I Skjern drives en husflidsefterskole med ca. 100 elever. Omkring 120 regionale foreninger var i 2013 tilsluttet Dansk Husflidsselskab. Selskabet gik konkurs i 2014.
Et mangeårigt samarbejde mellem de nordiske lande er organiseret inden for Nordens Husflidsforbund, stiftet i 1927. Den danske husflidsbevægelse er ikke blot den ældste af de nordiske foreninger, men også unik i europæisk sammenhæng ved sin satsning på aftenskoleundervisning og sin dyrkning af husflidens pædagogiske muligheder i ungdomsarbejdet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.