Faktaboks

Ingeborg Appel
Født
1868
Død
1948

Ingeborg Appel, 1868-1948, dansk gymnastikpædagog, højskoleforstander, gift med Jacob Appel. Ægteparret havde fem børn. Som datter af Ludvig Schrøder kom Ingeborg Appel i 1885 på Vallekilde Højskole, hvor hun blev grebet af Per Henrik Lings gymnastiksystems frigørende karakter. Hun fik derfor sin uddannelse inden for det lingske system og indførte den moderne kvindegymnastik i Danmark.

Askov Højskole blev Ingeborg Appels liv; hun omfattede skolen med et altopslugende engagement og forventede det samme af medarbejdere og familie. Hun videreførte forældrenes indsats for at gøre højskolen til et hjem for eleverne og konsoliderede derved den traditionelle højskoleform.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig