Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning. Valg af undervisningsindhold med henblik på at forme personligheden — som regel i overensstemmelse med et bestemt samfunds- og menneskesyn og et dermed forbundet dannelsesideal — er det oprindelige formål med den pædagogiske dannelsestænkning. Dannelsesprocessen får sin særlige karakter derved, at det ikke er et passivt stof, der skal dannes, men et aktivt væsen af samme art som opdrageren, blot med en anden individualitet. En god dannelsesproces er derfor ikke et resultat af tvang, men forudsætter tværtimod et ønske om at blive dannet.
I den pædagogiske litteratur deles de forskellige teorier om dannelse op i de materiale teorier, der understreger selve indholdet, og de formale teorier, der betoner personlighedspræget og de personlige kvaliteter som evnen til at tænke, udtrykke sig, løse problemer, tænke kritisk osv. Da der sjældent er tale om et enten-eller, er de to betragtningsmåder forsøgt samlet i begrebet kategorial dannelse, der i lige grad prøver at inddrage dannelsens materiale og formale sider. Den kategoriale dannelse stiller særlige krav til stof og indhold. Det skal helst fremstå i en prægnant form og samtidig spejle en større helhed. Derved opnås i material henseende, at stoffet "åbner" sig for eleven, og i formal henseende, at eleven "åbner" sig for det, der skal læres.
Dannelse er et af de vanskeligste pædagogiske begreber at få hold på; men det udtrykker en bestræbelse på at finde et undervisningsindhold, der udgør et samlet hele, og står derved i modsætning til usammenhængende informationer og ensidig specialisering rettet mod erhverv og ekstrem individualisering. Hvis en uddannelse ud over at kvalificere et individ som borger tillige skal danne et menneske, må den leve op til kravet om sammenhæng og helhed i indhold. Det er det, der menes, når vi fortsat taler om det "almene" indhold i dannelse og uddannelse. Det er også det, der menes, når vi taler om folkeskolen som en "ikke erhvervsrettet skole" og om gymnasieskolen som en skole, der foruden at være studieforberedende skal være "almendannende", en betegnelse i gymnasiets nuværende formålsparagraf, som oprindelig blev formuleret af nyhumanisten Johan Nicolai Madvig i 1850.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.