Johann Friedrich Herbart, 1776-1841, tysk filosof og pædagog, af eftertiden betegnet som grundlæggeren af pædagogik som videnskab, professor i filosofi og pædagogik fra 1805 i Göttingen, fra 1809 i Königsberg og fra 1833 atter i Göttingen.
Centralt i Herbarts pædagogik står dels hans teori om opdragende undervisning, der går ud på, at enhver undervisning indeholder opdragelse og enhver opdragelse undervisning, dels teorien om de fire formaltrin, hvorefter undervisningsforløb bør tilrettelægges med klarhed, association, system og metode, således at ethvert nyt emne forberedes, forklares, forbindes med elevens tidligere viden og anvendes.
Blandt Herbarts betydeligste værker kan nævnes hans pædagogiske hovedværk Allgemeine Pädagogik aus dem Zweck der Erziehung abgeleitet (1806) og Umriß pädagogischer Vorlesungen (1835, da. oversættelse 1980).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.