Faktaboks

Kirstine Frederiksen

Elisabeth Kirstine Frederiksen

Født
6. februar 1845
Død
31. august 1903

Kirstine Frederiksen (1845-1903). Foto: Mary Steen (1856-1934).

.

Kirstine Frederiksen var en dansk pædagog og kvindesagsforkæmper. Som lærer, fra 1879 på Frederiksberg, blev Kirstine Frederiksen pioner inden for den amerikansk inspirerede anskuelsesundervisning i folkeskolen. Blandt hendes betydeligste værker er Anskuelsesundervisning, Haandbog for Lærere (1889), hvor barnets selvvirksomhed er i centrum, Barnets Sjæleliv (1890) om psykologiske iagttagelser af børn, og Amerikanske Undervisningseksperimenter (1896).

Kirstine Frederiksen var ligeledes blandt pionererne inden for uddannelse af forskolelærerinder, og fra 1901 var hun forstander for det nye forskoleseminarium i København. Hun ydede tillige en vigtig indsats i Dansk Kvindesamfund, bl.a. som leder af Kvindelig Læseforening, som udgiver af foreningens blad Kvinden og Samfundet og som formand i perioden 1887-1894.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig