Katekisation, undervisningsmetode, der hyppigt blev anvendt i 1500-1800-t. Ved brug af katekisation vejleder læreren gennem systematiske spørgsmål og svar eleven til en rigtigere og dybere forståelse af en given sammenhæng, idet lærerens spørgsmål skal føre elevens erkendelse videre. Metoden, der fra oldtiden anvendtes i den kirkelige dåbsoplæring (se katekese), blev i skolerne nært knyttet til undervisning i religion og moral.

Faktaboks

Etymologi
Ordet katekisation er afledt af latin catechizare, af græsk katechizein 'give undervisning'.

Som hjælpemiddel for husfædre, der skulle oplære børn og tyende i den kristne børnelærdom, udgav Martin Luther i 1529 sin Lille Katekismus; den var tænkt til katekisation, men blev ofte anvendt til udenadslære.

I senere udvidede danske katekisme-forklaringer bevaredes den dialektiske form, jf. Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed (1737), mens N.E. Balle i Lærebog i den evangelisk-christelige Religion indrettet til Brug i de danske Skoler (1791) og C.F. Balslev i Luthers Catechismus med en kort Forklaring (1849) overlod det til læreren selv at katekisere de "christelige Hovedlærdomme".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig