Indtil 2008 foregik uddannelser til pædagog ved pædagogseminarier. De første pædagogseminarier, herunder Frøbelseminariet fra 1885, var privatejede. Da institutionsområdet således i høj grad har udviklet sig på privatfilantropisk grundlag, har der været et stærkt præg af folkeligt engagement og frivillig indsats i uddannelserne. Med årene blev stadig flere af institutionerne ligesom uddannelsesstederne selvejende og bestyrelsesledede institutioner, siden 1970, da pædagoguddannelserne blev lovfæstet, med statstilskud.
Områdets udvikling afspejler kvinders stigende deltagelse på arbejdsmarkedet. Således var der omkring 1950 blot seks seminarier, der uddannede børnehavepædagoger; nogle af dem havde også afdelinger for uddannelse af fritidshjemspædagoger. Væksten i antallet af seminarier var jævn; flest — nemlig 18 — seminarier kom til i løbet af 1960'erne.
I 1992 blev alle pædagoguddannelser samlet til en enhedsuddannelse, som blev tilbudt på alle pædagogseminarier, men hvert seminarium havde egen studieordning, så der kunne være forskel på uddannelsens indhold og tilrettelæggelse ved seminarierne.
Pædagogseminarierne har igennem årene haft stor betydning for samfundsudviklingen både nationalt og lokalt ved bl.a. at tilbyde uddannelser, som især tiltrækker kvinder og formidler viden om opdragelse og børnekultur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.