Danmarks Lærerhøjskole, uddannelsesinstitution for videregående uddannelse af folkeskolens og seminariernes lærere samt af ligestillede grupper, oprettet 1856 og nedlagt 2000. Lærerhøjskolen skulle ifølge lov af 25. februar 1963 udvikle og nyttiggøre den videnskabelige forskning med særligt henblik på skolens tarv.

Danmarks Lærerhøjskole lå i København, og med afdelinger i Esbjerg, Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Ålborg og Århus sikredes en landsdækkende virksomhed. I 1990 blev højskolens bibliotek fusioneret med Danmarks Pædagogiske Bibliotek, og fra 1995 havde de også fælles fysiske rammer.

Lærerhøjskolen havde sin oprindelse i De Monradske Kurser, oprettet 1856 af overskoledirektør for borger- og almueskolevæsnet D.G. Monrad. Disse kurser videreuddannede særlig dygtige seminarister og almueskolelærere til ansættelse i købstadsskolerne; hermed var grunden lagt for danske læreres tradition for videreuddannelse.

Videreuddannelseskurser var Danmarks Lærerhøjskoles hovedvirksomhed, men siden 1963 kunne den også tildele akademiske grader.

Institutionen blev nedlagt 2000 og indgik som en del af det samtidigt oprettede Danmarks Pædagogiske Universitet, nu Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig