Håndlavet sammentællingsapparat til karakterer

Karaktersammentællingsapparat, som blev brugt i danske skoler. Ved et sindrigt system kunne den store skive drejes og en efter en registrere alle en elevs karakterer. Når rækken af karakterer var registreret, kunne sum og gennemsnit aflæses på skivens skala. I eksamensmellemskolen og gymnasiet var der indtil ca. 1960 karaktergivning 4-8 gange i løbet af skoleåret, og dertil kom årskarakter og eksamenskarakter, så apparatet kunne være en aflastning for skolens kontor. Dette apparat, der er konstrueret og fremstillet i hånden af kommunelærer Rudolf Bornæs, Aalborg, blev leveret til Mosegårdsskolen i Gentofte i 1965 og ved skolens nedlæggelse overgivet til Dansk Skolemuseum.

Håndlavet sammentællingsapparat til karakterer
Af .

Karakterer er udtryk for bedømmelse i tal eller med andre symboler af en elevs eller studerendes standpunkt eller præstation. Et standpunkt er i denne sammenhæng udtryk for elevens niveau på et givet tidspunkt, og formålet med karaktergivning er på en systematisk måde at formidle et udtryk for en elevs færdigheder, kundskaber eller præstation til eleven selv, til forældre og til andre, fx i forbindelse med ansøgning om job eller optagelse på en uddannelse.

Den enkleste karakterskala består af to trin: "bestået" og "ikke bestået".

Målrelateret eller normrelateret karaktergivning

Karakterer kan gives målrelateret eller normrelateret. Ved målrelateret karaktergivning fastsættes karaktererne ud fra de krav, der er opstillet for en given prøve.

Ved normrelateret karaktergivning fordeler karaktererne for alle elever ved samme prøve sig på en bestemt måde, ofte i form af en normalfordeling, hvor flest elever får middelkarakter og færrest top- og bundkarakter.

I praksis er det sjældent muligt at gennemføre en rent målrelateret eller en rent normrelateret karaktergivning.

Validitet og reliabilitet ved prøver og eksaminer

Elever til eksamen
Elever til eksamen
Af .

I forbindelse med prøver og eksaminer spiller prøvernes validitet og reliabilitet en væsentlig rolle. Validiteten siger noget om, hvor sikkert prøverne måler det, man har til hensigt at måle. Reliabiliteten angiver, hvor stabile målingerne er, dvs. i hvor høj grad resultaterne er påvirket af tilfældige forhold som fx tidspunkt på dagen eller nervøsitet hos den, der prøves. Reliabilitet er også et mål for prøvers ensartethed, dvs. i hvilken udstrækning de enkelte opgaver i prøven belyser det samme område. Der er mange forskellige slags validitet og reliabilitet.

Karaktergivning er jævnlig genstand for kritik, idet skøn kan føre til usikkerhed i bedømmelsen. Det hævdes desuden af og til, at en karakter som udtryk er så komprimeret, at det er svært for udenforstående at tolke, hvad den dækker over. Karaktergivning er således et tilbagevendende kontroversielt emne i uddannelsespolitik.

7-trinsskalaen (12-skalaen) siden 2006

Siden 2006 har 7-trinsskalaen – også kaldet 12-skalaen – været officiel karakterskala i Danmark.

7-trinsskalaens karakterer

Niveau Karakter Forklaring ECTS
over middel 12 den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler A
10 den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler B
middel 7 den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler C
4 den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler D
02 den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimale acceptable grad af opfyldelse af fagets mål E
under middel 00 den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål Fx
-3 den helt uacceptable præstation F

Den består af:

  • fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02)
  • to karakterer for ikke-beståede præstationer (00 og -3).

Karaktererne skal gives ud fra en målrelateret bedømmelse og vise, i hvilken grad eleven eller den studerende har opfyldt målene for det pågældende fag eller undervisningsforløb.

12 skal gives for den fremragende præstation, som demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller ganske få, uvæsentlige mangler. Der er således ingen såkaldt undtagelseskarakter for den usædvanligt sikre og selvstændige præstation, som i den tidligere 13-skala kunne give 13.

Kritik af negative karakterer

Modtagelsen af 7-trinsskalaen var ikke ubetinget positiv, især fordi den genindførte begrebet negative karakterer, som tillægges demotiverende virkning og af denne grund blev afskaffet i 1963 med 13-skalaens indførelse. Samtidig er det blevet anført, at færre karakterer i skalaens middelområde gør det vanskeligere at nuancere elevernes præstationer og dermed belønne mindre fremskridt.

Sammenlignelighed mellem forskellige skalaer

Tabel med sammenligning af tre karakterskalaer.

Tre karakterskalaer: Sammenligning mellem 7-trinsskalaen, 13-skalaen og ECTS-skalaen, som også kan kaldes bogstavskalaen.

Tabel med sammenligning af tre karakterskalaer
Af .

7-trinsskalaen har bl.a. til formål at lette sammenligneligheden med udenlandsk karaktergivning, så danske karakterer og eksamensresultater kan benyttes internationalt.

Derfor er de enkelte karakterer direkte sammenlignelige med ECTS-skalaen, som er en oversættelsesskala mellem de europæiske landes nationale karakterskalaer. Talkarakterer efter 7-trinsskalaen efterfølges på eksamens- og afgangsbeviser af ECTS-skalaens bogstavbetegnelse.

Der findes ikke en officiel sammenligning af, hvilke karakterer på 7-trinsskalaen, ECTS-skalaen og USA’s karakterskala der svarer til hinanden. Kilden til denne uofficielle sammenligning er Fullbright Denmark.

Sammenligning af karakterer på 7-trinsskalaen, ECTS og den amerikanske skala

7-trinsskalaen ECTS USA
12 A A+
10 B A, A-
7 C B+, B
4 D B-, C+, C
02 E C-, D+, D
00 Fx D-, F
-3 F F

Sammenligning af karakterer på 7-trinsskalaen og 13-skalaen

7-trinsskalaen ECTS 13-skalaen
12 A

13

11

10 B 10
7 C

9

8

4 D 7
02 E 6
00 Fx

5

03

-3 F 00

Karaktergivning blev introduceret i 1700-tallet

I Danmark begyndte man at give karakterer til studentereksamen og universitetseksaminer i 1700-tallet. Ved en forordning fra 1775 blev den tidligste karakterskala indført, den såkaldte 1775-skala. Formålet var at afgøre om en præstation var bestået eller dumpet.

Oversigt over 6 ældre karakterskalaer

Her gennemgås de ældre karakterskalaer med de nyeste først.

13-skalaen, 1963-2006

Indtil 2006 gjaldt 13-skalaen som officiel karakterskala i Danmark; den var indført i 1963 i folkeskolen og gymnasieskolen og i 1971 ved de videregående uddannelser. 13-skalaen, der bestod af ti trin med forskellige intervaller, var opdelt i tre grupper:

  • "udmærket" (13, 11 og 10)
  • "middel" (9, 8 og 7)
  • "usikker" (6, 5, 03, 00).

Præstationen eller standpunktet skulle først placeres inden for en af de nævnte grupper. Derefter blev der taget stilling til, hvilken karakter inden for gruppen der skulle gives.

13-skalaens karakterer

Niveau Karakter Forklaring ECTS
over middel 13 Den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation A
11 den udmærkede og selvstændige præstation
10 den udmærkede, men noget rutineprægede præstation B
middel 9 den gode præstation, der ligger lidt over middel C
8 den middelgode præstation
7

den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

D
6

I grundskolen og 10. klasse: den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation

Andre steder: den netop acceptable præstation

E

under middel 5 den usikre og ikke tilfredsstillende præstation Fx
03 den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation
00 den helt uantagelige præstation F

Karaktererne 00 og 13 var såkaldte undtagelseskarakterer: 00 blev givet, når eleven viste fuldstændig mangel på forståelse af stoffet, mens 13 blev givet for den helt suveræne præstation.

I uddannelser ud over grundskolen og 10. klasse dækkede karakteren 6 "den netop acceptable præstation", beståelsesgrænsen, hvor en sådan fandtes, og skalaen opdeltes så i fire grupper, idet karakteren 6 udgjorde en gruppe for sig og udskiltes fra gruppen "usikker".

I skolen havde 13-skalaen i 1963 afløst H.C. Ørsteds karakterskala, der havde været i brug siden midten af 1800-tallet. Med henblik på beregning af gennemsnit var der til denne skalas enkelte karakterer knyttet talværdier.

Ørsteds karakterskala blev især kritiseret for, at meget lave karakterer vejede uforholdsmæssigt tungt ved gennemsnitsberegning, fordi afstanden mellem karaktererne steg voldsomt, når man bevægede sig nedad i skalaen. Desuden var betegnelsen for nogle af karaktererne misvisende. Karakteren "godt" var fx udtryk for en temmelig dårlig præstation.

Karakterer i den ørstedske skala fra 1919 og 1943

Ørsteds karakterskala havde være indført i 1850 i en simplere version, se nedenfor. I 1919 blev den genindført med supplerende talværdier, som gjorde det muligt at udregne elevens eksamensgennemsnit.

Da der ikke kunne opnås enighed i karakterudvalget af november 1941 om ækvidistante intervaller (altså at der var lige stor afstand mellem karaktererne) ved udregning af elevens eksamensgennemsnit, blev der som kompromis ved anordning af 6. februar 1943 gennemført en forhøjelse af talværdierne med 7, således at kun karakteren slet havde negativ talværdi.

Karaktererne var dels forkortelser, fx ug for 'udmærket godt', dels forklaret:

  • ug – 'udmærket godt'
  • mg – 'meget godt'
  • g – 'godt'
  • tg – 'temmelig godt'
  • mdl – 'mådeligt'
  • slet – 'uantageligt'
Niveau Karakter Talværdi 1919 Talværdi 1943
over middel ug \(8\) \(15\)
ug- \(7\frac{2}{3}\) \(14\frac{2}{3}\)
middel mg+ \(7\frac{1}{3}\) \(14\frac{1}{3}\)
mg \(7\) \(14\)
mg- \(6\frac{1}{3}\) \(13\frac{1}{3}\)
g+ \(5\frac{2}{3}\) \(12\frac{2}{3}\)
g* \(5\) \(12\)
under middel g- \(3\frac{2}{3}\) \(10\frac{2}{3}\)
tg+ \(2\frac{1}{3}\) \(9\frac{1}{3}\)
tg \(1\) \(8\)
tg- \(1\frac{2}{3}\) \(5\frac{1}{3}\)
mdl+ \(-4\frac{1}{3}\) \(2\frac{2}{3}\)
mdl \(-7\) \(0\)
mdl- \(-12\frac{1}{3}\)
slet+ \(-17\frac{2}{3}\) \(-16\)
slet** \(-23\)

Den ørstedske skala blev genindført den 23. juni 1919 og fastholdt i anordning af 10. marts 1938.

* Karakteren g var i visse fag og uddannelser laveste karakter for at bestå.

** Karakteren slet kunne gives, hvis et flertal af bedømmere var enige om, at eksaminanden overhovedet ikke lagde kundskaber i det pågældende fag for dagen.

1906-skalaens karakterer

Efter skolereformen i 1903 gennemførtes en 8-skala ved anordning af 3. august 1906; der indførtes tillige årskarakterer.

Niveau Karakter 1906 Karakter 1911 Forklaring
over middel 8 meget god
6 6 meget god
middel 5 5 god
4 4 jævn
under middel 3 3 ringe
2 2 meget ringe
0 0 uantagelig

Normalkarakterer var 2, 4 og 6, mens 0 og 8 var undtagelseskarakterer, som kun blev anvendt, når censor og eksaminator var enige. Karaktererne 3 og 5 kunne ved eksamen alene fremkomme som gennemsnit mellem censors og eksaminators bedømmelser.

Skalaen blev ændret ved anordning af 28. november 1911, hvor karakteren 8 blev fjernet.

Karakterer i den ørstedske skala fra 1850

Den ørstedske skala blev foreslået af videnskabsmanden H.C. Ørsted i Maanedsskrift for Litteratur i 1833. Den blev ført ud i livet gennem bekendtgørelser den 13. maj 1850 og den 9. august 1871 og benyttet ved udregning af hovedkarakteren.

Niveau Karakter Talværdi
over middel ug 8
middel mg 7
g 5
under middel tg 1
mdl -7
slet* -23

Principielt skulle der to gode karakterer til at hæve en dårlig karakter op på et mellemliggende niveau. Fra 1871 kunne mellemkarakterer angives ved hjælp af plus og minus. Ved udregning af eksamens- og årskarakterer i de enkelte fag anvendtes en skala med lige store intervaller fra 6 (ug) til 1 (slet).

* Karakteren slet kunne gives, dersom et flertal af bedømmere var enige om, at eksaminanden overhovedet ikke lagde kundskaber i det pågældende fag for dagen.

Ug-skalaens karakterer fra 1809

Ug-skalaen blev indført ved forordning om de lærde skoler i Danmark og Norge den 7. november 1809.

Niveau Karakter Forklaring
over middel ug udmærket godt
middel mg meget godt
g godt
under middel tg temmelig godt
mdl mådeligt
slet uantageligt

Skalaens trin svarer kun delvis til de tidligere latinske betegnelser, som ses i 1775-skalaen nedenfor.

1775-skalaens karakterer

Niveau Karakter
over middel laudabilis
middel haud illaudabilis
non contemnendus
under middel rejectus

1775-skalaen indførtes ved Forordning af 11. maj 1775 om universitetseksaminer, herunder om examen artium, dvs. studentereksamen, og kendte kun tre karaktertrin ved en bestået eksamen: laudabilis, haud illaudabilis og non contemnendus. Opnåede man ikke disse karakterer, var man rejectus, 'dumpet', som egentlig betyder 'forkastet'.

Betegnelserne havde været anvendt tidligere i 1700-tallet ved nogle universitetseksaminer, ofte med svækkende eller forstærkende tilføjelser, fx egregie 'udmærket', mediocriter 'middelmådigt', bene 'godt' eller vix 'næppe'.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig