Jens Sigsgaard, 1910-91, dansk reformpædagog og forfatter; bror til Thomas Sigsgaard. Jens Sigsgaard, der var rektor for Frøbelseminariet 1941-74, har præget dansk børnekultur som bl.a. filmcensor 1962-76 og som forfatter til børnebøger som Palle alene i Verden (1942, optaget i Kulturkanon) og pædagogisk faglitteratur.

Også internationalt gjorde han sig gældende, bl.a. som medstifter i 1948 af Organisation Mondiale pour l'Éducation Préscolaire (OMEP), en UNESCO-støttet samarbejdsorganisation for småbørnsopdragelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig