Marokko - uddannelse, Trods statens uddannelsespolitik er der stadig en betydelig grad af analfabetisme, især blandt kvinder (ca. 40 %). Omkring 67 % af den voksne befolkning kan læse og skrive (2011).

Det offentlige skolesystem omfatter en niårig, obligatorisk grundskole for 6-14-årige. Ungdomsuddannelser er opdelt i almene og erhvervsrettede linjer. Den afsluttende eksamen giver adgang til videregående uddannelse, som finder sted på landets universiteter og andre højere læreanstalter.

Af universiteterne er det største Muhammad 5. i Rabat, mens al-Qarawiyyin i Fez, der er grundlagt 859, af nogle regnes for verdens ældste universitet.

Læs mere om Marokko.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig