Ørsteds karakterskala. Karaktersammentællingsapparat, som blev brugt i danske skoler. Ved et sindrigt system kunne den store skive drejes og en efter en registrere alle en elevs karakterer. Når rækken af karakterer var registreret, kunne sum og gennemsnit aflæses på skivens skala. I eksamensmellemskolen og gymnasiet var der indtil ca. 1960 karaktergivning 4-8 gange i løbet af skoleåret, og dertil kom årskarakter og eksamenskarakter, så apparatet kunne være en aflastning for skolens kontor. Dette apparat, der er konstrueret og fremstillet i hånden af kommunelærer Rudolf Bornæs, Aalborg, blev leveret til Mosegårdsskolen i Gentofte i 1965 og ved skolens nedlæggelse overgivet til Dansk Skolemuseum.

.

Ørsteds karakterskala var en karakterskala, der blev udarbejdet af H.C. Ørsted i 1833, og som anvendtes ved karaktergivning i Danmark i perioden 1850-1963, hvorefter den afløstes af 13-skalaen. Den laveste karakter var slet, den højeste ug (udmærket godt).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig