videregående uddannelser (Verificeret)

videregående uddannelser, fællesbetegnelse for en række heltids- eller deltidsuddannelser i forlængelse af en ungdomsuddannelse som fx studentereksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen. De videregående uddannelser opdeles i korte videregående uddannelser, KVU, af under tre års varighed, 3-4-årige mellemlange videregående uddannelser, MVU, samt lange videregående uddannelser, LVU, der varer mindst fem år.

De korte videregående uddannelser findes især på erhvervsskolerne, dvs. handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler. Efter en reform i 2000 kan færdiguddannede fra disse erhvervsakademiuddannelser knytte betegnelsen AK til fagbetegnelsen, fx "finansøkonom AK".

De mellemlange videregående uddannelser tilbydes typisk af lærer- og pædagogseminarier, sygeplejeskoler og ingeniørhøjskoler. Disse uddannelser overføres på grundlag af reformen fra 2000 efterhånden til centre for videregående uddannelser, CVUer. For at øge fleksibiliteten på området indføres fra 2000 graden som professionsbachelor, der giver adgang til kandidatstudier.

De lange videregående uddannelser findes ved universiteter og andre højere læreanstalter og er oftest kandidatstudier, jf. titler som cand.psych. eller cand.scient.; se candidatus. Der kræves i nogle tilfælde dog yderligere uddannelse for at opnå ret til at udøve erhverv, fx pædagogikum for cand.mag.er, der vil være gymnasielærere, og pastoralseminarium for cand.theol.er, der vil være præster.

Selvom de videregående uddannelser alle er forholdsvis teoretiske, er der ofte, især på de korte og mellemlange videregående uddannelser, indlagt obligatoriske eller valgfrie praktikperioder.

Der optages årlig ca. 45.000 studerende på videregående uddannelser. Optagelsen, der er betinget af en gymnasial eksamen eller tilsvarende samt i visse tilfælde af såkaldte specifikke adgangskrav om bestemte fag og niveauer, sker gennem Den Koordinerede Tilmelding, som sikrer, at samme person ikke samtidig optages på mere end én uddannelse. Der er i mange tilfælde adgangsbegrænsning, hvilket oftest fører til opdeling af studiepladserne på kvote 1, hvor der optages på grundlag af eksamenskvotient, og kvote 2, hvor også andre forudsætninger tages i betragtning. Studier kan støttes økonomisk ved stipendier og lån fra Statens Uddannelsesstøtte, SU. Se også uddannelse og voksenundervisning.