Hovedstadens Brugsforening Roskildevej, 1921
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: CC BY 2.0

En brugsforening er en forbrugerkooperativ forening; i de fleste europæiske lande blev der etableret brugsforeninger fra midten af 1800-tallet.

Oprindeligt var en brugsforening en sammenslutning af medlemmer, hvor formålet var at indkøbe varer i fællesskab, fordele dem til medlemmerne og dele et evt. overskud i forhold til varekøbet. Lederen af en brugsforening hedder på dansk stadig en uddeler, hvilket er et udtryk for, at denne i sin tid skulle fordele de varer, der blev indkøbt i fællesskab.

I takt med udbredelsen af forbrugerejede butikker etablerede man regionale eller nationale fællesvirksomheder, som stod for indkøb af mange varegrupper og distribuerede dem videre til de enkelte butikker. Mange fællesvirksomheder etablerede også egen produktion for at modvirke karteldannelser og sikre medlemmerne billigere varer.

En brugsforening ledes af en bestyrelse bestående af lokale medlemmer. Disse ansætter en lokal forretningsfører (med titel af uddeler eller direktør).

Den første levedygtige brugsforening: Rochdale 1844

Rochdale-pionererne
Det var 28 arbejdere fra byen Rochdale tæt på Manchester, som i 1844 tog initiativ til den brugsforening, som med sine principper blev model for alle senere kooperative foreninger og virksomheder. I midten ved bordet ses Charles Howarth (1814-68), der formulerede vedtægterne og principperne. Billedet er fra 1865, hvor tretten af de oprindelige pionerer var samlet.

Idéen om fællesindkøb opstod i slutningen af 1700-tallet i England i takt med den begyndende industrialisering og urbanisering. Det var dog først med etableringen af brugsforeningen i Rochdale ved Manchester i 1844, at forbrugerkooperationen fik permanent fodfæste.

Årsagen var, at den gruppe bomuldsarbejdere, der, med Charles Howarth i spidsen, dannede The Rochdale Society of Equitable Pioneers (i daglig tale Rochdale-pionererne) formulerede vedtægter med principper så klare, at de stadig er gældende internationalt for forbrugerkooperationen og andelsbevægelsen.

Vedtægterne bag de kooperative principper

Vedtægterne fastlagde de kooperative principper om lige adgang til medlemskab, ét medlem – én stemme (kvinder havde også stemmeret), fordeling af overskuddet i forhold til samhandlen samt politisk og religiøs neutralitet. Samtidig var de et klart forsøg på at bedre arbejderklassens mere og mere trykkede stilling ved at skaffe medlemmerne uforfalskede og billige varer.

De første danske brugsforeninger

Fejø Sogns Brugsforening i begyndelsen af 1900-tallet.

.

I første halvdel af 1850'erne dannedes nogle få indkøbsforeninger i København. Den mest kendte var Foreningen for billige Livsfornødenheder fra 1853 med Frederik Dreier som initiativtager. Didde tidlige indkøbsforeninger gik dog alle ned.

Thisted Arbejderforening og Østerbro Husholdnings Forening

Igangsætteren af en dansk brugsforeningsbevægelse blev i stedet pastor Hans Chr. Sonne, som i 1866 med inspiration fra Rochdale-foreningen tog initiativet til og blev formand for Thisted Arbejderforening.

Den ældste bevarede brugsforeningsbutik i Danmark tilhørte Østerbro Husholdnings Forening, oprettet 1868 i Brumleby (Lægeforeningens Boliger) på Østerbro i København; udsalget ophørte i 1984, men butikken blev bevaret og restaureret som museum fra 2016.

Brugsforeninger var knyttet til landdistrikterne

Brugsforening. Vorbasse Brugsforening ved Billund, en typisk landbrugs omkring 1914. Brugsforeningen blev oprettet i 1887 af den lokale Venstreforening som led i forfatningskampen mod Højre. Metervarerne på reolerne bag uddeleren (th.) var det eneste område, som kvinderne havde direkte indflydelse på, idet nogle af bestyrelsesmedlemmernes koner stod for manufakturindkøbene. Først i 1950'erne blev det almindeligt, at kvinder blev valgbare til brugsbestyrelserne.

.

De første brugsforeninger var et led i den samtidige liberalistiske selvhjælpsbevægelse, hvor de bedrestillede stod i spidsen for sammenslutninger henvendt til by- og landarbejdere. Formålet var, at arbejderne gennem fælles foreninger som sparekasser, begravelseskasser, sygekasser og brugsforeninger skulle spare op og kunne købe bedre og billigere produkter. Fra midten af 1870'erne var de danske brugsforeninger modsat situationen i mange andre lande så godt som udelukkende knyttet til landdistrikterne.

Fra 1880'erne voksede antallet betydeligt som led i landbrugets andelsbevægelse, bl.a. fordi brugsforeningerne indkøbte foder- og gødningsstoffer til landbruget.

Fællesindkøbsforeninger

For at opnå store rabatter og stå stærkere over for den private handel og industri sluttede de fleste brugsforeninger sig sammen i fællesindkøbsforeninger, der i 1896 blev fusioneret til Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB).

Et vestjysk alternativ var Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening (RAV, oprettet 1886) med hjemsted i Holstebro og med flere hundrede vest- og nordjyske vareindkøbsforeninger som medlemmer. De fleste af disse blev dog omdannet til almindelige brugsforeninger i årtierne op til 2. Verdenskrig.

Forbrugerkooperationen i byerne

Først efter århundredskiftet vandt forbrugerkooperationen frem i byerne. Fra 1908 blev den en del af arbejderbevægelsens officielle politik, efter at Socialdemokratiet havde forladt den hidtidige modstand imod brugsforeninger. I 1919 eksisterede der 89 brugsforeninger i byerne og 1731 på landet, hvor de 89 dog havde 1/5 af alle medlemmer.

I 1916 sluttede de daværende 16 københavnske brugser sig sammen i Hovedstadens Brugsforening (HB), der havde en socialdemokratisk tilknytning, mens landbrugsernes ledelser ofte var knyttet til partiet Venstre og til landbrugets andelsbevægelse.

Forbrugerkooperationen efter 2. Verdenskrig i Europa

I sidste halvdel af 1900-tallet oplevede forbrugerkooperationen store udfordringer i de fleste lande. De fleste butikker var oprettet i byerne, som efter 2. Verdenskrig gennemgik mange forandringer.

En ny middelklasse vokser frem

Store dele af arbejderbefolkningen flyttede ud i forstæderne, medens bycentrene, hvor de oprindelige brugsforeninger lå, oplevede en vis affolkning. Den nye middelklasse i bycentrene og i forstæderne havde heller ikke det samme ideologiske tilhørsforhold til arbejderbevægelsen, som kooperationen var rundet af.

Forbrugerkooperativer lukker, og discountbutikker vokser frem

Aldi
Den første Aldi i Danmark åbnede i Greve sydvest for København i 1977.
Af //Ritzau Scanpix.

Den store hæmsko for en tilpasning til den nye tids forbrugerkrav var, at medlemmerne og deres bestyrelser i mange af de små brugsforeninger modsatte sig større forandringer, fx lukning, fusion, flytning af butikker eller afgivelse af selvbestemmelse ved at indgå i en stærkere kædedrift.

Resultatet i mange lande blev, at de forbrugerkooperative butikker ikke fik tilstrækkelig andel i salget til den hastigt voksende middelklasse og ikke havde midlerne til en modernisering af butikkerne. Med discountbutikkernes fremmarch og kravet om billigere varer samt mange meget kapitalstærke private kæder blev forbrugerkooperationen yderligere udfordret.

Brugsforeningerne i Tyskland, England og Italien

I Tyskland forsvandt brugsforeningerne helt, og i forbrugerkooperationens hjemland, Storbritannien, var det ved at gå samme vej. Coop UK har nu en markedsandel på 6%. I Italien har forbrugerkooperationen haft en forholdsvis stærk position og er stadig den tredje-største dagligvarekoncern.

Brugsforeningerne i Spanien

Eroski
Af /Public Domain, via Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 2.0

Spanien er et eksempel på, at der meget sent blev etableret brugsforeninger. De første levedygtige kom i 1969 og blev oprettet af det store baskisk-baserede arbejderkooperativ, Mondragon. Eroski-kæden har nu over 1000 butikker, herunder næsten hundrede hypermarkeder. Desuden er der siden Francos død i 1975 etableret en kæde under Consum med over fire millioner medlemmer.

Brugsforeningerne i Schweiz

Schweiz har en meget stærk tradition for forbrugerkooperation. Her sidder Coop som den største kæde på godt 35% af dagligvarehandlen. Ligesom i en række andre lande har de schweiziske brugsforeninger bredt sig til en række andre sektorer og har en samlet omsætning på over 240 mia. kr. (2021-tal).

Brugsforeningerne i de skandinaviske lande

I de tre skandinaviske lande har brugsforeningerne haft en tilsvarende stærk position. Coop Norge er med en markedsandel på næsten 30 landets næststørste detailhandelsgruppe. Coop Sverige er tredje-størst med en andel på 19%.

I Danmark har brugsforeningsbevægelsen i årtier været den største dagligvaregruppe med godt 36% af markedet, men fra slutningen af 2010'erne er Coop Danmark blevet overhalet af Salling Group, som med Bilka, Føtex og Netto i 2022 havde 35% af markedet, medens Coop med kæder som Kvickly, Superbrugsen og DagligBrugsen måtte nøjes med 31%.

Brugsforeninger uden for Europa

Omsætningsmæssigt er Japan uden sammenligning det land, hvor forbrugerkooperationen står stærkest. I 1951 blev butikkerne samlet i en national føderation som led i efterkrigsgenopbygningen. Tilsammen har de japanske brugsforeninger nu 30 mio. medlemmer og en omsætning på 173 mia. kr.

Forbrugerkooperationen er også til stede i mindre skala i en lang række andre lande, og blandt andet har man fra europæisk side søgt at udvikle brugsforeningstanken i en række udviklingslande.

Nye dagsordener for forbrugerkooperationen

Brugsforeningerne blev etableret for at sikre lokale småkårsfolk indflydelse på deres indkøb af daglige fornødenheder. Det er karakteristisk, at dette direkte demokrati og dagligvaredelen fylder en mindre og mindre del i alle lande med en udviklet forbrugerkooperativ sektor.

Fællesvirksomhederne har som oftest overtaget det direkte driftsmæssige ansvar, og der køres efter et stramt kæde- eller franchisesystem. Samtidig har mange fællesforeninger etableret sig i mange andre sektorer end i dagligvarehandlen. Det kan være byggemarkeder, elektronikbutikker, rejsebureauer og ikke mindst online-handel.

De kooperative principper gælder som sådan stadig, men moderne brugsforeninger i de fleste lande søger i langt højere grad at profilere sig på nyere dagsordner som bæredygtig udvikling, sundhed, økologi og FN's verdensmål.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig