Faktaboks

Peter Gæmelke
Født
7. januar 1955

Peter Gæmelke, f. 7.1.1955, dansk landmand og landbrugsleder. Efter uddannelse som landmand og merkonom var Peter Gæmelke 1977-83 driftsleder under Dalum Landbrugsskole. I 1983 erhvervede han Røjgård ved Vejen, som han driver sammen med flere naboejendomme. Han blev i 1990 formand for Brørup Landboforening, i 1991 2. viceformand i De Danske Landboforeninger og samme år formand for Landbrugets Veterinærudvalg.

I 1995 blev Peter Gæmelke formand for De Danske Landboforeninger (fra 2002 Dansk Landbrug) og præsident i Landbrugsraadet. Disse helt centrale poster i dansk landbrug forlod han i 2009 for at hellige sig sit arbejde som landmand. Han er desuden medlem af en række bestyrelser, der bl.a. tæller LEGO og Københavns Universitet (begge siden 2007).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig