Middelalderens lav for handelsfolk og håndværkere var forgængere for nutidens arbejdsgiverforeninger. Ved næringsfrihedens gennemførelse i 1857 sank de ned i glemselens mørke, men lavstanken fik på ny aktualitet i form af arbejdsgiverforeninger i slutningen af 1800-t., da de første fagforeninger blev dannet.
I takt med at fagbevægelsen voksede i styrke og lagde pres på arbejdsgiverne med strejkeaktioner, opstod der en række helt nye arbejdsgiverforeninger. Den første var "Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København", der blev dannet i 1885.
Efter en periode med en række totale nederlag for arbejdsgiverforeningerne, bl.a. pga. manglende økonomisk modstandskraft over for konflikter, var grunden lagt for en hovedorganisation, som kunne koordinere samarbejdet mellem de enkelte arbejdsgiverforeninger. I 1896 blev Dansk Arbejdsgiverforening, DA, stiftet som hovedorganisation med fælles konfliktfond for en lang række brancheorienterede og regionale arbejdsgiverforeninger inden for industri, håndværk, handel, transport og service. I 2022 omfattede DA 11 arbejdsgiverforeninger med i alt ca. 24.000 medlemsvirksomheder. Dansk Industri og Dansk Erhverv er endvidere arbejdsgiverforeninger, som varetager rådgivning og overenskomstforhandling i relation til det private arbejdsmarked.
En anden hovedorganisation på det private område er Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, stiftet 1990. Den dækker ca. 170 pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter.
På det offentlige arbejdsmarked optræder for kommuner, regioner og staten Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt Skatteministeriet med samme opgaver som private arbejdsgiverforeninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.