Frivilligt arbejde betegner den individuelle ulønnede indsats, som ydes i foreninger og organisationer, dvs. uden forbindelse med fx det at hjælpe familiemedlemmer, naboer o.l. Det frivillige arbejde eksisterer inden for kultur- og folkeoplysning, idræt og miljø samt på det mellemfolkelige, humanitære, sociale og kirkelige område; om de sidstnævnte områder bruges betegnelsen frivilligt socialt arbejde. Det frivillige arbejde omfatter bl.a. bestyrelsesarbejde, indsamling af penge, såkaldt fundraising, arbejde med arrangementer og andre aktiviteter samt omsorgsarbejde.

Fire ud af 10 voksne dansker er på den ene eller den anden måde involveret i frivilligt arbejde, og i gennemsnit drejer det sig om en indsats på to til fire timer om ugen. Det har været stort set uændret siden 2004. Arbejdet udføres af personer af begge køn fra alle samfundslag og i alle aldre. Dog er der inden for frivilligt socialt omsorgsarbejde en overvægt af kvinder, og en overvægt at mænd i relation til fritidsaktiviteter. I andre europæiske lande ses en lignende indsats, dog deltager i England, Holland og Sverige omkring hver tredje borger i frivilligt arbejde.

En stor del af det frivillige arbejde foregår i foreninger, organisationer og borgergrupper. De er ikke-kommercielle, medlemskab er frivilligt, og de bygger i høj grad på indsats af egen fri vilje fra medlemmer og andre interesserede. Dog kan frivillige organisationer også have ansat personale.

Den seneste undersøgelse af omfanget af frivilligt arbejde er fra 2020, se Frivillighedsundersøgelsen 2020 – VIVE.

Historie

Frivilligt socialt arbejde bygger i nogen grad på 1800-t.s filantropi. Efter en stille tilværelse i årtier har den frivillige indsats siden midten af 1980'erne været en synlig del af den socialpolitiske debat. Socialministeriet har siden slutningen af 1980'erne ydet økonomisk støtte til frivillige organisationer og projekter, og i 1983 blev et Kontaktudvalg til det frivillige sociale arbejde oprettet. Det landsdækkende Center for frivilligt socialt arbejde blev etableret i 1992.

Det frivillige element i socialpolitikken byggede fra slutningen af 1990'erne på tre visioner: borgernes eget ansvar, virksomhedernes ansvar og de frivillige organisationers ansvar. I 1997 udkom en betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdsstat, som bevirkede, at der i loven om social service fra 1998 er krav om, at kommuner og amter skal samarbejde med frivillige organisationer og foreninger. I 1999 vedtog et enigt Folketing et forslag, som sigter mod at fremme og støtte det frivillige arbejde i Danmark. Frivillige organisationer og personer efterspørges også når det gælder servicevirksomhed til borgerne. Man kan her tale om et paradigmeskift i forhold til den traditionelle udelukkelse af frivillige indsatser i velfærdsstatstænkningen.

Et såkaldt charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige udkom i 2001 som resultat af et samarbejde mellem Kultur- og Socialministeriet og en række store frivillige organisationer. Også her lægges vægt på organisationernes medvirken til samfundsudviklingen og en styrket dialog med det offentlige. Som en opfølgning på charteret nedsatte socialministeren i 2004 Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde med den opgave at rådgive ministeren og Folketinget om udviklingstendenser og muligheder indenfor den frivillige sociale sektor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig