Faktaboks

Knud Overø
Født
21. februar 1922
Død
4. november 2012

Knud Overø, 21.2.1922-4.11.2012, dansk erhvervsmand, cand.pharm. og HD. Knud Overø blev i 1945 ansat i medicinalvirksomheden Ferrosan A/S, hvor han 1960-78 var direktør og 1969-74 administrerende direktør.

Han har endvidere været medlem af en lang række bestyrelser, bl.a. i De Danske Sukkerfabrikker A/S, Kryolitselskabet Øresund A/S, Unidanmark A/S og Forlaget Børsen A/S, og deltaget i et omfattende nævns- og organisationsarbejde.

Som særdeles aktiv samfundsdebattør, foredragsholder og kronikør har han beskæftiget sig med bl.a. farmaci, reklame, eksport, miljøbeskyttelse og ulandsbistand, og som forfatter har han især beskrevet virksomhedslederens situation ud fra tesen om, at en leders mission er "at lykkes gennem andre".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig