Roman Abramovitj

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Simon Spies
• Mærsk Mc-Kinney Møller
• A.P. Møller

Det er de mest læste artikler i emnet Erhvervsfolk
Til forsiden

Roman Abramovitj, Roman Arkadevitj Abramovitj, Roman Arkadyevich Abramovich, f. 24.10.1966, russisk forretningsmand. Roman Abramovitji indledte sin karriere som mindre forretningsdrivende i 1980'erne, og da det sovjetiske samfund blev løsnet under Mikhail Gorbatjovs perestrojka-politik, var han ikke sen til at opbygge et forretningsimperium med et væld af selskaber inden for mange forskellige områder.

Ud over forskellige forbrugsvarer koncentrerede Roman Abramovitj sig især om olieproduktion og -handel, bl.a. med en styrende andel i det store olieselskab Sibneft 1995-2005. I en alder af 30 var Roman Abramovitj således en af Ruslands rigeste mænd, og han havde tillige opnået tætte forbindelser med præsident Boris Jeltsin.

Roman Abramovitj blev i 1999 valgt til Dumaen som repræsentant for Tjukotske Autonome Kreds, den østligste af Ruslands regioner. Han blev siden guvernør for regionen 2000-08 og postede millionbeløb af egen lomme i udviklingen af det tilbagestående udkantsområde.

Roman Abramovitj er ikke kommet til sin position udelukkende inden for lovens rammer, og han har bl.a. indrømmet bestikkelse af offentlige instanser på sin vej til dominans på olie- og aluminiumsmarkedet, som han kastede sig over efter erhvervelsen af Sibneft. Der foreligger desuden bl.a. anklager om anvendelse af kriminelle metoder og vold ifm. Roman Abramovitj' vej til de store andele på aluminiumsmarkedet.

I 2003 købte Roman Abramovitj den engelske fodboldklub Chelsea FC, som han siden har skudt adskillige millioner i og bl.a. givet klubben mulighed for at købe nogle af Europas dyreste fodboldspillere.


 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
sthornval
17/12/2013
Jørn Busch Olsen
21/05/2010
Ekspert
Redaktionen
Oprindelig forfatter
Jørn Busch Olsen
21/05/2010

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki